Hjem / Opskrift / Sprød agurkesalat med ingefærmarinade og tofutern

Sprød agurkesalat med ingefærmarinade og tofutern

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Denne salat kan både spises som den er eller deles som et sprødt input til en nudelret, sushi eller endda bruges som fyld i friske forårsruller. Du kan skære grøntsagerne lige som du vil. Jeg brugte min spriralizer for syns skyld, men du kan også skære det julienne, lave fine strimler med en skræller eller bare bruge en kniv. 

  • Start med at blande mariaden sammen ved at blande alle ingredienserne i en lille skål. Det er super vigtigt, at ingefæren er meget finthakket. 
  • Nu skal du ordne alle grøntsagerne og læg dem på et fad. Det var her jeg hev spiralizeren frem :-)
  • Skær tofuen i små tern.
  • Sauter tofuternene på panden i 2/3 af marinaden til tofuen har suget, og overskydende væske er kogt væk. 
  • Hæld resten af marinaden over salaten og bland det godt sammen. Anret til sidst med tofuternene oven på. Så er der serveret!

OBS! Egner sig bedst til, at blive spist med det samme. 

Tip: Brug squash i stedet for agurk og giv det en tur i en wokgryde et par minutter i stedet. 

//// Vikki

Ingredienser: 

2 nye, sprøde agurker

150 gram gulerod

5 store cherrytomater

100 gram tofu

Marinaden:

3 spsk sojasauce

1 spsk risvinseddike

1 spsk mørk sukker

2 spsk sesamfrø

2 spsk finthakket ingefær

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.