Hjem / Opskrift / Pitabrød på hampefrø og speltmel

Pitabrød på hampefrø og speltmel

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

At tilsætte hampefrø til bagværk har flere fordele. Det øger niveauet af fiber, protein, jern og flere vitaminer i brødet, samtidig med, at det tilføjer en lækker dimension af knas. Hampefrø kan købes i de fleste velafsorterede helsebutikker.  

Knus hampefrøene i morter eller i en blender der kan klare kaffebønner m.v. Det skal gerne være rimeligt fint, om end et par hele hampefrø kan give et lækkert knas i de færdige brød.

Udblød herefter gær, salt og sukker i vandet. Vandet kan med fordel indledende være varmet op til ca. 37grader. Tilsæt de knuste hampefrø og rør rundt. Tilsæt herefter melet indtil dejen er fin og lige netop håndterbar uden at klistre. Som en god pizzadej.

Lad dejen hæve i tre timer, og skær den herefter i 12 lige store dele. Flad de 12 dele ud på en bageplade, og lad efterhæve i tyve min.

Bag herefter i ca. 12 min ved 175grader varmluft.

Skær toppen af pirabrøddene. Det burde være ligetil at tilsætte fyld direkte fra hullet i toppen, men hænger brødene sammen i midten, kan det være nødvendigt at efterskære med en fin kniv.

Server med dit foretrukne fyld. 

Ingredienser: 

3 deciliter vand (Eller 1,5 deciliter vand og 1,5 deciliter sødmælk)
400-500g. Speltmel (100g. Kan være fuldkorns)
4 spiseskeer hampefrø med skaller.
1 spiseske rapsolie
1 lille teske salt
1 spiseske honning eller sirup
25g. Gær

 

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.