Hjem / Opskrift / Lun vintersalat

Lun vintersalat

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Vask speltkernerne grundigt i koldt vand. Udblød gerne speltkernerne over nakken i 7,5 dl nykogt vand og 2 tsk. æblecidereddike. Hvis det ikke er muligt kog dem direkte med 7,5 dl vand og 2 tsk. salt. Kernerne skal koge til næsten alt vandet er væk, smag undervejs til, så kan du selv bestemme hvor bløde du vil have dine kerner. Mine var udblødte over natten, så jeg hældte den sidste dl vand fra kogningen fra. 
Bag dine græskartern i ovnen (med skræl på) ved 200 grader i ca. 30-40 min. Stik i dem for at mærke om de har fået nok, specielt helt ude ved skrællen sidder den sidste hårhed.
Smelt ghee på panden og steg dine rosenkål heri i ca. 5-10 min ved middel-høj varme (afhænger af hvor brankede man vil have dem). De skal gerne være gyldne. Når du tror de er færdig prøv da at skære en af de største over. De skal være møre hele vejen igennem. Tag dem af og lad dem køle lidt af. Skær nu kålene i halve eller kvarte.
Mix dressingen og smag til med salt og peber. Bland alle komponenterne sammen i en skål, både speltkerner, de bagte græskartern, de halverede rosenkål og dressingen. Bland det godt sammen. Server straks og drys med tørrede tranebær.
 

Ingredienser: 

175 g speltkerner
7,5 dl vand
2 tsk. salt
1/2 hokkaido græskar, udhulet og skåret i små tern
1-2 spsk. ghee (eller smør)
300 g rosenkål, vasket
En håndfuld tørrede tranebær

Dressing:
Lige dele olivenolie og lemon eller æblecidereddike (jeg brugte 3 spsk. af hver)
Salt og peber


Af Maria Lund Kloster

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.