Hjem / Opskrift / Krigsål med vinterportulak

Krigsål med vinterportulak

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Dette er en variation af den berømte ret 'krigsfisk' (i visse kredse også kaldet 'fredsfisk'), som var krigens erstatning for fiskefileter og bestod af paneret pastinak. Dette er istedet rug-panerede skorzonerødder - lavet helt uden fedtstof eller animalske ingredienser. De smager mega godt som en forret eller snack med ens favoritmayo eller remoulade. Og så smager det helt vildt usundt men er måske noget af det sundeste man kan lave i hele verden - simpelthen :)

Jeg brugte 6-7 skorzonerødder til en passende portion til 2. Man kan evt supplere med pastinakker (skåret i skiver på godt 1/2 cm).

Skræl rødderne og skær i passende størrelser. Lav en klistret dej af grahamsmel (el anden mel), salt og vand (a la pandekagedej). Dyp rødderne i klistret, derefter i rugbrødsdrys. Læg på en bradepande med bagepapig. Bag i ovn ved 200 grader i ca. 20 min til de har fået farve og ser sprøde ud.

Skyl vinterportulak, rist boghvedekerner og drys over, hæld en nem dressing af sesamolie og citronsaft og -skal på (evt en mere ophidsende dressing - jeg havde lidt travlt).

Serveres med remoulade, mayo (gerne den med chili) el. anden dyppelse. 

Velbekomme.

- Sara Seerup

 

 

Ingredienser: 

Skorzonerødder

Grahamsmel

Rugbrødsdrys

Salt

Vinterportulak

Boghvedekerner

Citron

Sesamolie.

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.