Hjem / Opskrift / Kartoffeldeller

Kartoffeldeller

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Selv, prøver jeg at undgå, at spise så meget kød. Det er en svær udfordring for jeg har tidligere været den store kødelsker. Normalt er jeg ikke meget for at erstatte indholdet i klassiske retter med eks. grøntsager som man eks gør med blomkålspizza, men lige netop denne ide med kartoffeldeller tiltalte mig lidt og fik mundvandet til at løbe, så det måtte jeg altså bare prøve. Derudover er de såresimple, så en god ret til en travl hverdag.  
På billedet er mine kartoflerdeller lidt mørke i det. Det skyldes at jeg brugte røde rajakartofler, rev dem dagen i forvejen (da jeg alligevel skulle rive kartofler til et andet madprojekt) og over natten trak den røde farve fra skrællen ind i kartoffelkødet. Så vil du skulle automatisk gerne få en lysere model. 
God fornøjelse. 

Kartoflerne rives på den grove side af et rivejern (eller på en foodprocessor) og væden vrides fra. Persille og løg hakkes fint og vendes i kartoflerne sammen med æg, revet ost og krydderier.

Til sidst blandes mel i. Hæld lidt olie på panden og form dejen til flade frikadeller (ca. 1 cm i tykkelsen) med en spiseske på panden. Det er vigtigt at de er tynde så kartoffelstrimlerne bliver gennemstegt. Steg ved lav til middel varme indtil de får en gylden farve, ca. 5 min og vend dem så. 

Server evt. med polenta bagte jordskokker og persillepesto som jeg har gjort på mit billede (opskrifter som også ligger her på kogebogen).

Ingredienser: 

3 mellemstore kartofler
En potte persille
1  lille løg
1-2 dl revet ost (efter smag, jeg brugte kun 1 dl bare for at tilføje umami smagen)
2 æg
4 spsk. mel
1 tsk. chilipulver/flager
2 tsk. chipoletsalt
1 tsk. sød paprika
1 tsk. peber

Kokosolie eller ghee til stegning


Af Maria Lund Kloster

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.