Hjem / Opskrift / Gulerodscurry med valnødder

Gulerodscurry med valnødder

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

En bastardret af format... men nøj det smager godt. 

Start med at skrælle gulerødderne og skære dem i en centimeters tern. Spred ternene ud i et ovnfast fad, vend med tørret koriander og olie til det hele er smurt godt sammen, og bag gulerødderne i ovnen ved 200 grader til de er møre. Tager ca. 35min. 

Snit imens chili, hvidløg og porren fint, og steg det hele gyldent sammen med karrypasten på en varm pande. Hæld tomaten ved, og lad den koge lidt ind, før grøntsagsfond, fiske- og soyasauce, limeblade og saften af en lime tilsættes. Snit så savoykålen fint og lad den koge med. 

Time det sådan, at risen er kogt klar, når gulerødderne er møre-

Imens gulerødder og sauce bager og koger frigøres nødderne for deres skaller, og hakkes groft sammen. Tilsæt græskarkernerne til blandingen.  
 

Når gulerødderne er møre tilsættes de saucen sammen med kokosmælken, og det hele vendes rundt og koges sammen i et par minutter. Smag til med salt.

Server karryen over ris, med en generøs håndfuld nødder fordelt ud over retten, og smag til med lime og salt.

//Asger

Ingredienser: 

4 personer

1 kg. gulerødder
1 porre
4 fed hvidløg
1 halvt hoved af Nørregårdens små savoykål
200g. valnødder i skal
100g. jordnødder i skal
2 spiseskefulde græskarkerner
2 limeblade
2 lime 
2 spisekfulde soyasauce
1 spiseskefuld fiskesauce
2 spiseskeer af den bedste røde karryblanding du kan finde
400g. henkogt tomat
200g. kokosmælk
1/2 liter grøntsagsfond
2 spiseskefulde tørret koriander 
olie

4 dl. ris 
 

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.