Hjem / Opskrift / Grøntsags Sushi

Grøntsags Sushi

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Kog risene som anvist på pakken. Det er normalt 2 dele vand til en del ris. Husk at skylle risene inden de koges og sæt dem eventuelt i blød inden kogning. Til 5 blade tang, skal man bruge ca. 250 g ris. 

 Bland risene med ris vineddike, sukker og salt, mængderne kan ændres, og stil det til afkøling. Risene skal være kolde ved rulning.

 Skær grøntsagerne i tynde strimler.

 Rulle måtte/dækserviet kan eventuelt pakkes ind i husholdningsfilm, det gør rengøringen meget lettere.

Placer tangen på rulle måtten med den glatte side nedad.

Dyp fingrene i vandet og placér risene på tangen. Risene skal være i et tyndt lag, ellers bliver rullen for tyk. Der skal være 1 cm fra hver side, så der er plads til at rullen kan lukkes.

Grøntsags strimlerne lægges på langs oven på risene.

Den fri tang kant gnides med vand, der gør at tangen klister sammen. Rullen rulles stramt sammen. Dette kan kræve lidt øvelse i starten.

Enderne skæres fra med en skarp kniv og du har nu en lækker maki rulle. Den kan spises som en "sushi dog" eller skæres i mindre stykker.

Det er en god idé til madpakken og rullerne på billedet er halve ruller jeg selv har taget med i skole.

De kan serveres med Soya og wasabi efter ønske.

Af: Christina Jacobsen

Ingredienser: 

250 g Sushi ris

4 spsk. Ris vineddike

1 spsk. Sukker

1 tsk. salt

5 blade Nori tang

Grøntsager, alt godt fra posen, kun fantasien sætter grænser

Her har jeg brugt:

Brøndkarse

Gulerod

Agurk

Peberfrugt

Soltørret tomat

Rulle måtte (Jeg brugte en dækserviet der ligner)

En skål med vand

Evt. Soya, wasabi (kan erstattes af peberrod)

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.