Hjem / Opskrift / Fynsk pizza-snack med aubergine-dip

Fynsk pizza-snack med aubergine-dip

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Skær aubergine i skiver og peberfrugt i to halvdele - pensl med olie og sæt i ovnen ved 200 grader. Bag indtil begge dele er møre og har fået farve (dog ikke brændt). Ca. ti min. til peberfrugten og lidt længere tid til auberginen.

Imens det bager kan du lave pizzaen…

Pizzabunden (jeg var doven og købte en færdig fra Føtex…) udrulles, bunden pensles med æg/fløde/mælk og drysses med sesamfrø så det dækker og vendes nedad. Rygeost blandes med lidt fløde/mælk, salt og peber og lidt røget chili (hvis du har det i huset) og smøres på pizzabunden. Kartofler skæres i helt tynde skiver, overhældes et par gange med kogende vand så de bliver lidt bløde. Fordeles på pizzabundes. Drys med salt (vær ikke nærig med dette) og peber. Bag i ovnen ved 200 grader til kanterne og kartoflerne har taget farve og det ser sprødt og godt ud :)

Imens pizzaen bager kan du færdiggøre aubergine-dippen.

Steg løg på panden i olie og agavesirup, blend dette sammen med den bagte aubergine og peberfrugt, presset hvidløg, citronsaft og tahin, og smag til med salt og peber.

Når pizza’en er bagt drysses den med basilikum og serveres i mundrette stykker sammen med aubergine-dippen. Kan anbefales som en let velkomst-snack ved festlige lejligheder:)

 

- Sara Seerup

 

Ingredienser: 

Pizza-snack

1 portion pizzadej eller købepizzabund

1 god håndfuld sesam

2 mellemstore kartofler

1 bæger rygeost (fra Fyn)

Fløde eller mælk

Evt. Røget chili

Salt og peber

En håndfuld basilikum 

 

Aubergine-dip

1 aubergine

1 rød peberfrugt

1 mellemstort løg

1 fed hvidløg

1 spsk tahin

½ citron

1 spsk agavesirup

Olivenolie

Salt og peber

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.