Hjem / Opskrift / Fyldt pasta med beurre rouge og mynte

Fyldt pasta med beurre rouge og mynte

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Denne opskrift stammer fra pastaworkshoppen under SPIS Odense Fodd Festival d. 16/9/2017. 

Det er en forholdsvis simpel måde, at lave fyldt pasta, om end metoden kræver lidt fingersnilde. Fyldet kan ændres efter humør, med andre friskoste, pølsefars eller lignende. Urterne der andvendes kan ligeledes ændres, om end mynten passer godt til kraftige rødvine, og retten på den måde spiller godt til efterårets kølige, flotte dage. 

---

Pastaen samles og udrulles som beskrevet her. Den skal hvile på samme måde, men efter udrulning ændrer fremgangsmåden sig lidt. 

Start med saucen. Rens og snit skalotteløget fint, og lad det koge sammen med rødvinen, til denne er kogt ind til ca. en tredjedel. Smag til med saften fra citronen, sig løget fra, sluk for blusset og lad stå.

Forsæt med pastaen. Istedet for at skære dejen i bånd, skæres den i rektangulære firkanter, med en bredde på ca. fem centimeter. 

Sæt en stor gryde vand over til kog. Tilsmag med rigeligt salt.

Herefter hakkes persillen, hvidløget knuses, citronskrællen befris og ingredienserne til fyldet røres sammen. Er osten vandet, hældes lidt af væden fra. Læg så en teskefuld fyld på hvert rektangel, og rul pastaen om fyldet fra den længste side, så man ender med små, aflange cylinderformede pastaer. Hold forsigtigt om pastarøret, før pegefingeren ind i hver ende, og vrid rundt, så man lukke pastaen om sig selv med en sløjfeformet ende i hver side. (Se billede). 

Til forskel fra fettuccinen, bør de fyldte pastaer ikke ligge for længe, før de koges, så så snart al dejen er formet, sættes de til kog. De skal koge i ca. tre minutter. 

Imens pastaen koger færdig, fyres der op for blusset under saucen, og smøren piskes i, til den er opløst i vinen. Smag til med salt. 

befri pastaerne fra vandet, anret i et dybt fad, og overhæld med saucen. Riv myntebundet ud over fadet med fingeren efter smag, smag til med salt og server. 
 

Ingredienser: 

Til ca. 4 personer. 

Pastadej
100g. pasta 
1 helt æg 
1 æggeblomme 
Et skvæt olie

Fyld
100 g. god hytteost
1 bundt persille
1 fed hvidløg
Skrællen af 1 citron
Salt & peber

Beurre Rouge
1 deciliter god rødvin
Saften af 1 citron
100 g. god smør
1 lille skalotteløg
Salt 

1 halvt bundt mynte 


 

 

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.