Hjem / Opskrift / Chips af skorzonerrod

Chips af skorzonerrod

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Skræl skorzonerrødderne, og skræl dem så i bånd på langs med skræller eller riv dem fint på et mandolinjern. Som de bliver færdigskivede lægges skorzonerrødderne i isvand, for at opnå ekstra sprødhed og for at undgå misfarvning.

Sæt imens olien til at varme op på næsthøjeste blus. Når olien er meget varm (lige under rygepunktet - lad evt. et bånd skorzonerrod ligge i som prøvekanin), hældes fjerdedel af rødderne i. Lad dem stege i olien til de bliver let gyldne, og fisk dem så op med en gaffel eller i hulske. Lad første hold dryppe af på et stykke køkkenrulle, imens næste hold er i gryden. I de sidste minutter af stegningen er der en hårfin grænse imellem chipsene er færdige og brankede. Pas derfor på. De bliver først rigtigt sprøde, når de får lov til lige at køle lidt af på køkkenrullen, så lad være med at overstege dem i et forsøg på at opnå sprødhed.

Når alle chips er færdige drysses de med salt og serveres rene eller med god dip

Ingredienser: 

Til en mindre snack

150g. skorzonerrod
Salt
1/2 liter billig skodolie (lige meget hvilken olie man bruger her, vil det stadig være usundt, så ingen grund til at tænke på andet end miljøet)

Kategorier: 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.