Hjem / Opskrift / æblesalat

æblesalat

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

En rigtig enkel salat hvor man kan nyde de velsmagende æbler vi får i vores poser for tiden.

Kog belugalinserne efter anvisning på posen. Normalt 1 del linser til 2 dele vand + salt. Lad dem afkøle.

Imens skyldes æblerne og kernehuset fjernes. Skær æblerne i tyndeskiver og fordel på et fad.

Fordel linserne ovenpå æblerne.

Pynt med en håndfuld lucernespirer, karse, syltede grønne tomater og syltede rødløg.

Klar til servering.

Salaten kan godt holde sig og spises dagen efter også.

 

PS. Opskrifter på syltede rødløg og grønne tomater kan findes ved en hurtig søgning på nettet. Fantastisk tilbehør til alverdens retter.

 

Her er hvordan jeg spirer Lucernefrø:

5-6 tsk frø kommes i en skål med vand og står over natten.

Frøene kommes i en hørpose ca 20x20 cm. og med snoreluk og både pose og frø skyldes under koldt vand til vandet er klart.

Hæng posen f.eks. over vasken eller andet sted hvor den kan dryppe af. Ikke i diekte sollys men gerne lyst.

De næste 3-4 dage dyppes/skyldes posen og frø  ca. 20 sek under koldt vand og hænges op igen. Hver morgen og aften. Ryst posen let så frøene/spirerne fordeler sig i posen.

Efter disse dage har frøene fået en hvid spirer og er friske og sprøde og klar til at spise.

Lad posen være tør før du hælder spirerne i en lufttæt bøtte og sætter dem i køleskabet. Her kan de sagtens holde mindst en uge.

Brug spirerne til dine salater og ovenpå smørrebrød og supper som pynt.

 

 

Tina Hvidholm

Kogebogsgruppen

 

Ingredienser: 

Salat til ca. 2 personer  

2 æbler

1 1/2 dl kogte og afkølede belugalinser

1 håndfuld spirede lucernefrø

pynt:

syltede grønne tomater

syltede rødløg

karse

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.