Hjem / Opskrift Kategorier / Kød

Kød

Skorzonerrødder i svøb

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Vask, halver og skræl skorzonerrødderne. Mens de skrælles opbevas de skrællede i en skål med iskoldt vand og lidt æblecidereddike eller citronsaft (så undgår de at blive brune).

Nem pasta med graskær og bacon

Dæk græskarternene med kogende vand og kom tilsvarende grøntsagsbouillon i. Kog dem indtil de er møre. Hæld vandet fra,  men gem 1 dl. grøntsagsbouillon til saucen. Kom græskarternene i en foodprocessor med den ene dl grøntsagsboullion, mælk, muskatnød, chiliflager og revet parmesan. Blend til cremen er cremet og tyk. Tilsæt evt. mere mælk eller vand, hvis du vil have den tyndere. Smag til med salt og masser af friskkværnet peber. Hæld græskarsaucen tilbage i gryden og hold den varm.

Svensk pølseret vol. 2

Skrub grundigt kartofler og jordskokker og skær dem i mundgotte bidder. Evt. skræl dem hvis ikke du bryder dig om skrællen. Kog jordskokkerne i 5 min. Skær nu pølserne og chorizoen ud i skiver af 0,5-1 cm tykkelse. Pil og hak løget. Varm olien i en saurterpande og svits løgene i ca. 2 min. tilsæt nu paprika, pølser, jordskokker og kartofler og lad det svitse i 5 min til det bliver gyldent. Tilsæt nu tomatpuré, fløde og mælk og bland det hele godt sammen. Lad retten simre ved middel varme i ca. 30 min eller til jordskokker og kartofler er møre. Smag til med salt og peber. 

Kylling i stegeso

 

Skræl gulerødder, pastinakker og skrub jordskokkerne. Skær alle 3 dele i grove tern og læg dem i bunden af en stegeso (her brugte jeg en stor støbejernsgryde med låg der tåler at komme i ovnen. Dryp grøntsagerne med olie og æblecider.

 

Hak krydderurterne fint og riv skallen af begge citroner, bland krydderurter, citronskal, salt og peber og gnid kyllingen godt ind i blandingen. Skær citronerne i skiver og hak hvidløgsfeddene groft og put det ind i kyllingen(gem nogle citronskiver til at lægge ovenpå kyllingen).

Bønne salat

Salaten skylles og slynges.

Bønnerne skoldes og skæres i passende stykker.

Rødløg skæres i både.

Bacon ristes på panden.

Bønner og rødløg ristes i baconfedtet og afkøles.

Dressingen røres sammen af olie, eddike, sennep og honning. Overhældes salaten.

Bønne/rødløg blandingen kommen ovenpå salaten og der pyntes med feta og bacon.

/Marianne Holm

Ølandshvedekylling

Kyllingen klargøres og krydres med hele timiankviste, salt og lidt citronsaft.  Den hele citron kommes ind i kyllingen. Tilberedes i ca 1 time og 45 min ved 190 grader varmluft. 

Jordskokkerne og hvidløgene bages med de sidste 40 min.

Ølandshvedekernerne koges i rigeligt vand tilsat bouillon i ca. 45 min.

Salaten laves af fintsnittet palmekål, tomater (uden kerner), lidt citronskal samt en blanding af lidt olie/granatæbleeddike.

Det hele anrettes med lidt af stegeskyen.

/Marianne Holm

Hønsekødssuppe

Dag 1.
Tag alle elementer til grundsuppen og put dem i en stor gryde. Overhæld med vand så det dækker, sæt låg på gryden og tænd på laveste blus. Lad stå til næste aften. Skum gerne tre gange undervejs, omend der ved så svag varme ikke vil forekomme meget skum. 

Dag 2. 
Før der spises. 
Si suppen, og kasser alt andet end hønsekødet (det pilles forsigtigt af skrogene)

Palæobolognese

Skær løg, gulerod og stængler af blegselleri i små tern og steg dem gylne i en pande. Hæld pandens indhold over i en trykkoger eller gryde, og brun derefter kødet på panden sammen med tomatpure. Hæld kødet i gryden sammen vand, æblemost og chili, og kog herefter indholdet i halvanden time i gryde eller 12min i trykkoger. 

Skær imellemtiden resten af det grønne i fine, spaghettilignende strimler, vask panden og steg herefter det strimelde grønt let, til det er en smule mørt. kog herefter hurtigt af med et stænk eddike. 

"Jordskokkecarbonara"

Skrub jordskokkerne pinligt rene, men hold så vidt muligt skrællen intakt. Bag dem herefter i et ovnfast fad i ovnen ved 175. Grader i 40min sammen med hvidløgene.

Hæld jordskokkerne i en blender, pres hvidløgene ud ned i blenderen. Tilsæt en lille smule vand og blend. Tilsæt til sidst fløden og kør indtil jordskokkerne er blevet til en lind creme. Smag til med salt.

Kog imens pastaen og  skær baconen ud i små tern og steg denne.

Overhæld pastaen med de cremede jordskokker, vend rundt og server med bacon og evt. Krydderurter som timian eller persille. 

Frikadeller med hasselnød

Opvarm pande ved middel varme, skær løgene i fine tern og lad dem blive gyldne i smør på panden. Hak hasselnødderne groft og bland herefter alle ingredienser sammen. Er dejen meget våd kan ekstra kød, lidt mel eller husk tilsættes.

Opvarm en grilpande med godt med fedtstof. Form frikadellerne med en ske, og læg dem på panden som de bliver færdige. Hold øje med konsistensen af de stegende undervejs – de skal være gennemstegt men ikke tørre. Føl, prik og smag dig frem.

Sider

Abonnér på Kød

Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/odenseff.dk/public_html/sites/all/modules/rules/ui/ui.plugins.inc on line 20