Hjem / Opskrift Kategorier / Aftensmad

Aftensmad

Skorzonerødder med ægge-vinagrette og vinterkarse

Skræl skorzonerødderne (brug handsker da de ”klistrer” når skrællen kommer af, og skær dem i halve stykker. Hæld lidt eddike i vandet de opbevares i for at de ikke bliver brune.

Hak æggene groft.

Pisk sennep, eddike og sukker sammen med lidt salt, tilsæt olien langsomt i tynd stråle så dressingen bliver homogen (ensartet), tilsæt finthakket rødløg og grofthakket vinterkarse og smag til med salt og peber.

Kog skorzonerødderne i 4-6 min (afhængig af tykkelse og hvilken konsistens du kan li'), læg dem op på et fad hæld dressingen hen over og drys med de hakkede æg.

Kylling i stegeso

 

Skræl gulerødder, pastinakker og skrub jordskokkerne. Skær alle 3 dele i grove tern og læg dem i bunden af en stegeso (her brugte jeg en stor støbejernsgryde med låg der tåler at komme i ovnen. Dryp grøntsagerne med olie og æblecider.

 

Hak krydderurterne fint og riv skallen af begge citroner, bland krydderurter, citronskal, salt og peber og gnid kyllingen godt ind i blandingen. Skær citronerne i skiver og hak hvidløgsfeddene groft og put det ind i kyllingen(gem nogle citronskiver til at lægge ovenpå kyllingen).

Grøntsags Sushi

Kog risene som anvist på pakken. Det er normalt 2 dele vand til en del ris. Husk at skylle risene inden de koges og sæt dem eventuelt i blød inden kogning. Til 5 blade tang, skal man bruge ca. 250 g ris. 

 Bland risene med ris vineddike, sukker og salt, mængderne kan ændres, og stil det til afkøling. Risene skal være kolde ved rulning.

 Skær grøntsagerne i tynde strimler.

 Rulle måtte/dækserviet kan eventuelt pakkes ind i husholdningsfilm, det gør rengøringen meget lettere.

Placer tangen på rulle måtten med den glatte side nedad.

Muslinger med jordskokker og hvide bønner

Rens muslinger for tang og sand, og skyld dem grundigt (de kan evt. købes renset). Muslingerne skal lukke sig når der bankes på dem, ellers skal de kasseres.

Rens og snit alle grøntsagerne i små tern (ca. 1x1 cm), hvidløg mindre!

Sauter grøntsagerne i olie/smør med timian kvistene i 5-8 min i en stor gryde. Tilsæt salt og peber samt hvidvin og muslinger og damp muslingerne ved høj varme i 5 min (til de åbner sig). Hæld bønnerne i og vend det hele godt rundt og lad det stå yderligere 2 min på varmen.

Tag af varmen og drys med snittet forårsløg.

Ølandshvedekylling

Kyllingen klargøres og krydres med hele timiankviste, salt og lidt citronsaft.  Den hele citron kommes ind i kyllingen. Tilberedes i ca 1 time og 45 min ved 190 grader varmluft. 

Jordskokkerne og hvidløgene bages med de sidste 40 min.

Ølandshvedekernerne koges i rigeligt vand tilsat bouillon i ca. 45 min.

Salaten laves af fintsnittet palmekål, tomater (uden kerner), lidt citronskal samt en blanding af lidt olie/granatæbleeddike.

Det hele anrettes med lidt af stegeskyen.

/Marianne Holm

Nordisk Rød Karry

Kyllingkødet skæres i tern og svitses i olie

Grønsagerne skæres i strimler.

Fintsnittet hvidløg, løg og ingefær tilsættes, når kyllingen er brunet.

Derefter tilsættes karrypasta og kokosmælk og blandingen varmes igennem.

Gulerødder, jordskokker og palmekål tilsættes de sidste 5 min.

Smages til med soya eller salt, kværnet korianderfrø og friskpresset lime. 

Serveres med perlespelt, som forinden er kogt med lidt urtebouillon.

/Marianne Holm

 

 

Palæobolognese

Skær løg, gulerod og stængler af blegselleri i små tern og steg dem gylne i en pande. Hæld pandens indhold over i en trykkoger eller gryde, og brun derefter kødet på panden sammen med tomatpure. Hæld kødet i gryden sammen vand, æblemost og chili, og kog herefter indholdet i halvanden time i gryde eller 12min i trykkoger. 

Skær imellemtiden resten af det grønne i fine, spaghettilignende strimler, vask panden og steg herefter det strimelde grønt let, til det er en smule mørt. kog herefter hurtigt af med et stænk eddike. 

"Jordskokkecarbonara"

Skrub jordskokkerne pinligt rene, men hold så vidt muligt skrællen intakt. Bag dem herefter i et ovnfast fad i ovnen ved 175. Grader i 40min sammen med hvidløgene.

Hæld jordskokkerne i en blender, pres hvidløgene ud ned i blenderen. Tilsæt en lille smule vand og blend. Tilsæt til sidst fløden og kør indtil jordskokkerne er blevet til en lind creme. Smag til med salt.

Kog imens pastaen og  skær baconen ud i små tern og steg denne.

Overhæld pastaen med de cremede jordskokker, vend rundt og server med bacon og evt. Krydderurter som timian eller persille. 

Rootza-bund

Riv gulerødder og ost groft. Er gulerødderne meget væskefyldte klemmes væden fra (drik den evt. Med et skud ingefær ;) ). Bland så resten af ingredienserne i. Dejen skal være våd, klæbrig og lige smørbar. Tilsæt evt. Mere mel

Smør dejen ud i pizzaform på en bageplade beklædt med bagepapir og forbag herefter i ovnen indtil overfladen er let gylden. Tag bunden ud, tilsæt det fyld du ønsker og bag til fyldet er færdigt. Slå jer løs og eksperimenter – meget der ville gå på en pizza, går også fint her 

Frikadeller med hasselnød

Opvarm pande ved middel varme, skær løgene i fine tern og lad dem blive gyldne i smør på panden. Hak hasselnødderne groft og bland herefter alle ingredienser sammen. Er dejen meget våd kan ekstra kød, lidt mel eller husk tilsættes.

Opvarm en grilpande med godt med fedtstof. Form frikadellerne med en ske, og læg dem på panden som de bliver færdige. Hold øje med konsistensen af de stegende undervejs – de skal være gennemstegt men ikke tørre. Føl, prik og smag dig frem.

Sider

Abonnér på Aftensmad

Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/odenseff.dk/public_html/sites/all/modules/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0