Hjem / Opskrift Kategori / Palmekål

Palmekål

Røsti af spaghettisquash med laks og palmekål

 

Spaghettisquash'en halveres og tømmes for kerner. Hæld lidt olivenolie over og krydr med salt/peber. Kommes i en 200 grader varm ovn i ca 35-40 min. 

Derefter rives det og blandes med de øvrige ingredienser.

Derefter steges det i små klatter i rigeligt varm olievenolie indtil det har en god brun stegeskorpe. Ligges kortvarigt over på sugende køkkenrulle eller tilsvarende. 

 

Palmekålen svitses kortvarigt i lidt olie.

 

Laksen bages i ovnen på ca. 200 grader  i ca 25 min.

 

/Marianne Holm

Rosmarindeller i tomatsauce med spaghettigræskar

1. Græskaret halveres og tømmes for kerner. Hæld lidt olivenolie over og krydr med salt/peber. Kommes i en 200 grader varm ovn i ca 35 min.

2. Ingredienserne til kødbollerne blandes og formes til små boller, der kommes i et ovnfast fad drysset med olivenolie ca. 25 min. 3. Tomatsaucen blandes og koger ind i ca. 20 min.  4. Palmekålen varmes i lidt olie og smages til med lidt salt. 5. Inden servering rives græskaret med en gaffel, så det ligner spaghetti. /Marianne Holm


Ølandshvedekylling

Kyllingen klargøres og krydres med hele timiankviste, salt og lidt citronsaft.  Den hele citron kommes ind i kyllingen. Tilberedes i ca 1 time og 45 min ved 190 grader varmluft. 

Jordskokkerne og hvidløgene bages med de sidste 40 min.

Ølandshvedekernerne koges i rigeligt vand tilsat bouillon i ca. 45 min.

Salaten laves af fintsnittet palmekål, tomater (uden kerner), lidt citronskal samt en blanding af lidt olie/granatæbleeddike.

Det hele anrettes med lidt af stegeskyen.

/Marianne Holm

Nordisk Rød Karry

Kyllingkødet skæres i tern og svitses i olie

Grønsagerne skæres i strimler.

Fintsnittet hvidløg, løg og ingefær tilsættes, når kyllingen er brunet.

Derefter tilsættes karrypasta og kokosmælk og blandingen varmes igennem.

Gulerødder, jordskokker og palmekål tilsættes de sidste 5 min.

Smages til med soya eller salt, kværnet korianderfrø og friskpresset lime. 

Serveres med perlespelt, som forinden er kogt med lidt urtebouillon.

/Marianne Holm

 

 

Palmekålspesto

Det hele kommes i en stavblender med skål/foodprocessor. Hvidløgene har forinden fået et kort opkog, så de ikke er for skarpe i smagen.

Smages til med salt, citron og sennepsfrø og hældes på sylteglas.

Hvis det ikke bruges samme dag, bør der toppes med mere olivenolie, så al pestoen er dækket.

/Marianne Holm

Palmekål i Mormordressing

Kog fløden op og tilsæt citronsaft, salt, peber og skal. 
Skyld og tør i mellemtiden kålen godt og hak den groft.
Tilsæt kålen til fløden, vend rundt og lad stå i et minut, tilsæt det sursøde element og anret i skåle med hakket hasselnød eller mandel.

Vintersalat med lynstegt oksekød

Skær løgene i fine strimler, steg dem gyldne i smør. Lige før de bliver helt møre tilsættes eddike og et skævt honning. Eddiken koges hurtigt ind og løgene stilles til køling

Imens skyldes det grønne, og skæres groft ud. Samtidig varmes en stegepande godt op.

Skær det udvalgte kød i tynde skiver og vend det på på panden.

Imens kødet steger presses hvidløget ud i mayoen, og denne røres lind med en smule æblemost. Herefter tilsmages med salt og peber.

Palmekål for begyndere- vol. 1

Palmekål kan bedst beskrives som en mellemting mellem grønkål og spinat.  Kaldes også sortkål eller cavolo nero ( italiensk). Den kan bruges både stegt, stuvet eller rå, hvis man kan lide en lidt rustik salat og pepper den med en kraftig dressing (sennepsdressing eller måske sesam/chilli).

Kålen skal selvfølgelig skylles og den nedeste del af stænglen skæres fra, men derefter kan hele kålen i princippet anvendes - jeg foretrækker nu oftest at ribbe min, da stænglerne i hvert fald om vinteren bliver ganske grove. 

Wok med lynstegt kål

Opskrift til 2 personer
Snit kål, gulerødder, løg og 2 fed hakket hvidløg fint og sautér det hele sammen med chili i lidt olie i en varm wok. Krydr med soja.

Snit imens palmekålen groft. Kassér den nederste grove bund. Steg stilkene i lidt olie i en varm wok (eller stor gryde). Lad dem stege i 1-2 minutter, kom 1 fed hakket hvidløg ved og steg i yderligere 1 minut.

Tilsæt sukker og soja og kog op. Smag til. Server de wokkede grøntsager ovenpå risen og den lynstegte palmekål ved siden af.

Tilberedningstid: 35 min

Abonnér på Palmekål