Hjem / Opskrift Kategori / hokkaido

hokkaido

Syltede hokkaido

 

Eddike, vand og sukker koges op og der tilsættes frø, ingefær og mynte.Hokkaido kommes i gryden og koges med i 10 min.

Hele herligheden, med undtagelse af mynten der kasseres, kommes på skoldede glas og køles ned, inden det sættes i køleskabet.

Skal gerne trække gerne en uges tid inden de spises.

Happy Halloween

/Marianne Holm
 

 

Græskarboller

Gæren udrøres i det lunkne vand.
Tilsæt 1 spsk. sukker og græskarret.
Når massen er blandet godt, tilsættes havregryn, salt og til sidst hvedemelet, lidt efter lidt.
Dejen æltes godt i røremaskinen indtil den er sammenhængende og består glutentesten.

Dejen hæver 1 time i røreskålen.

Dejen formes til boller i olieindsmurte hænder og drysses med lækre sesam.

Efterhæver 30 min på bagepladen og bages ved 210 grader varmluft i 25 min.

Happy Halloween

/Marianne Holm

 

Hokkaidohummus

Det hele blendes i en minihakker til det får en lækker blød og sammenhængende konsistens.
Spæd evt. til med mere olie eller alternativt lidt vand.

Den smager vildt godt ovenpå fintsnittet spidskål med kylling og masser af frisk mynte. Dryp lidt lækker olivenolie over salaten.

 


Happy Halloween

/Marianne Holm

græskarrisotto

Der er mange skoler og tilgange til risotto. Denne er simpel, hurtig og måske ikke vanvittig elaboreret, men resultatet er lækkert. Her vil tør eller let sød vermouth* nok passe bedst, men hvidvin eller en let øl kombineret med eddike kan også bruges.

Start med at skrælle og snitte løg og hvidløg fint, snit chilien og ingefæren og steg det ved middel varme i en tykbundet gryde i en blanding af smør og olie. Når løgene er let gyldne tilsættes fintsnittet selleri, og herefter fintsnittet gulerod. Bruger man squash tilsættes de nu. Varm i mellemtiden fonden op og mål risene op.

Hokkaido/grønkålssalat

Hokkaidoen skæres i skiver og ristes på en pande i smeltet kokossukker og olivenolie. Drys lidt salt over de færdigstegte græskar.
Grønkålen renses grundigt og skæres i tynde strimler.
Balsamico og olivenolie drysses hen over grønkålen og det vendes rundt i bedste Jamie Oliver stil - altså med fingrene :-)
Skær hokkaidoen i mindre stykker og kom det i grønkålen.
Hak parmesanen i mindre stykker. Drys parmesanen og granatæblekernerne over grønkålen.

Opskriften er let inspireret af den talentfulde Salattøsen og så alligevel helt anderledes :-)

Tacos med sensommerfyld

I august og september er der vitterligt ikke mange områder i verden, der kan måle sig med det fynske overflødighedshorn af fantastiske råvarer. En lang og kølig, men lys sommer kulminerer i et kort, men mundvandsfremkaldende øjeblik, hvor slidte paroler om Fyn som Danmarks Provence pludseligt giver mening.

Lun vintersalat

Vask speltkernerne grundigt i koldt vand. Udblød gerne speltkernerne over nakken i 7,5 dl nykogt vand og 2 tsk. æblecidereddike. Hvis det ikke er muligt kog dem direkte med 7,5 dl vand og 2 tsk. salt. Kernerne skal koge til næsten alt vandet er væk, smag undervejs til, så kan du selv bestemme hvor bløde du vil have dine kerner. Mine var udblødte over natten, så jeg hældte den sidste dl vand fra kogningen fra. 

Nem pasta med graskær og bacon

Dæk græskarternene med kogende vand og kom tilsvarende grøntsagsbouillon i. Kog dem indtil de er møre. Hæld vandet fra,  men gem 1 dl. grøntsagsbouillon til saucen. Kom græskarternene i en foodprocessor med den ene dl grøntsagsboullion, mælk, muskatnød, chiliflager og revet parmesan. Blend til cremen er cremet og tyk. Tilsæt evt. mere mælk eller vand, hvis du vil have den tyndere. Smag til med salt og masser af friskkværnet peber. Hæld græskarsaucen tilbage i gryden og hold den varm.

Græskarsuppe

Til restaurantdagen den 15. november 2014 blev der serveret græskar i lange baner -
her følger opskriften på suppen:

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
Halver græskarrene, skrab kernerne ud og bag dem med snitfladen nedad i en halv time (til de er møre)
Steg porrene let i olie, mens vandet til bouillonen sættes over i en keddel.
Hak chili groft og steg med et par minutter.
Tag græskarrene ud af ovnen og put dem i gryden.
Dæk til med bouillonen og kog i et kvarters tid.

Rist græskarkernerne i ovnen med lidt groft salt

Sider

Abonnér på hokkaido