Hjem / Opskrift Kategori / gulerødder

gulerødder

Posen uge 12

Denne gang får vi en anden slags tang der kan laves til pommes frites, og jeg har været heldig at opdrive nogle gulerødder. Det er ikke sikkert der er nok lange rødbeder, men så får de resterende bare almindelige rødbeder. Men vi kan da glæde os over at tømme landmændenes lagre inden de nye varer kommer om et par måneder...:) 1,5 kg Kartofler, øko, Venevad 50 g Vinterkarse, øko, Holistia 1 potte Purløg, øko, Holistia 0,5 kg lange Rødbeder, Bio, Nørregård 1 Hvidkål, Bio, Nørregård 1 kg Gulerødder, Bio, Nørregård 250g frisk blæretang, Nordshell 75 cl Rabarbersaft, øko, Skyttes

Rodfrugtbøffer - vegetar

Skræl rødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Hak den udkernede chili og ramsløg. Riv mozzarellaen. Bland og mos alle ingredienserne godt sammen. Krydr med salt og peber. Form mosen til ca. 8 bøffer og steg dem i olie 4 minutter på hver side ved middel varme.

Serveringsforslag kan være - Kartoffelmos og salat. Prøv også bøfferne med revet rødbede eller fintsnittet rosenkål og spidskål. Kan bruges som pålæg.

God fornøjelse, Ann Busk i Ålborg / Pia Busk

Gulerod-Jordskokkesuppe - vegetar

4 pers. 200 g gulerødder 300 g jordskokker 2 mellemstore løg 1 chili evt. 1 bundt persille 4 spsk. olivenolie 1 l vand salt sort kværnet peber 1 ½ dl yoghurt naturel 10% 1 citron 2 fed hvidløg Tilberedningstid ca. 35 minutter. Hak løg, hvidløg og chili fint, og sautér det i olivenolie, til løgene er klare. Skær jordskokker og gulerødder i grove tern og sautér dem i 10 minutter sammen med løgene. Hæld vand på, bring suppen til kogepunktet, og lad den simre ved svag varme i 30 minutter. Tag suppen af blusset, og blend den til en ensartet konsistens.

Braiserede Rodfrugter - vegetar

4 personer 500 g knoldselleri 3 gulerødder 4 porrer 2 pastinakker 12 skalotteløg 50 g usaltet smør 2 tsk. rørsukker 400 g kogte kikærter (evt. dåse) 5 dl grønsagsbouillon 4-5 kviste frisk timian 1 frisk laurbærblad revet midt over havsalt og peber Tilbehør purløg landbrød Varm ovnen op til 150 grader. Rens alle grønsagerne og skær dem i mundrette stykker, men lad skalotterne være hele. Smelt smørret på en stor pande. Hæld grønsagerne på og steg dem under omrøring ved høj varme til de er let brunede. Krydr med salt og peber. Drys sukkeret over og steg videre til alt er let karamelliserede.

Spaghetti squash med parmesan og grønt - vegetar

Skær spaghettisquashen i 2 dele på langs og fjern frøene. De 2 halve squash lægges i et ovnfast fad med skærefladerne nedad. Tilsæt 2½ cm vand, og bag ved 190° i ca. 1 time.

Smelt smør/olie i en stor pande og sauter løgene, svampe og hvidløg indtil løgene er klare. Nu tilsættes gulerødder, broccoli, og zucchini, steg til alt er næsten mørt. Tilsæt ærter, bouillon, basilikum, salt og peber og fløde.

Kog sovsen lidt ind i ca. 2 min. uden låg. Til sidst kommes tomater, rød peber og forårsløg i. Varm det hele godt igennem. Smag til.

Gulerødder a la creme - vegetarisk

Til 4 personer. Ingredienser: Ca. 600 g gulerødder Smør (en god klump) Sukker, salt, peber ¼ liter fløde 1 bundt kruspersille Fremgangsmåde: Rens gulerødderne og hvis de er store, skæres de i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og kom gulerødderne ved. Krydr dem med salt, peber og lidt sukker. Sauter dem et par minutter mens der vendes på dem. Tilsæt lidt vand og lad gulerødderne simre til de er halvmøre og vandet næsten er kogt væk. Hæld derpå fløde ved og lad den koge ind til den er cremet og gulerødderne er al dente.

Små rodfrugtpandekager - vegetar

ca. 20 stk.  Rens og skræl rodfrugter og porre og skær alt i grove tern. Kom grønsager, æg, mælk, mel, salt, peber og timian i en foodprocessor og blend til en tyk dej. Olie på en pande.

Form 4 små pandekager ad gangen på panden. Brug ca. 2 spsk. dej pr. pandekage og glat dejen lidt ud med skeen.

Steg pandekagerne gyldne på begge sider. Hold dem varme i en 100° varm ovn til alle er stegt færdig. Server pandekagerne med f.eks. 2 slags salater, som ikke er for søde.

God fornøjelse

Tina Scheftelowitz, Christine Bille Nielsen og Pia

Fiskefrikadeller m. bladselleri - fisk

Til ca. 12 frikadeller: 400 g. grov fiskefars 100 g. røget laks 1 stilk selleri (finthakket) 2-4 forårsløg 1-2 gulerødder (revne) limesaft Persille eller anden krydderurt Olie eller smør Tilbehør: 150 g. kvark, græsk yoghurt eller hytteost 3-4 spsk. persille eller anden krydderurt Evt. 1 lille fed hvidløg (knust) salt og peber Hak laksen groft med en kniv og rør den i farsen med selleri, forårsløg, gulerødder og smag til med limesaft og persille. Steg farsen som frikadeller på en pande med olie eller smør ca. 5 min. på hver side.

Posen uge 42

Hej alle Så er der en rigtig efterårspose! Martin er på ferie, så vi kan kun få hvad de få landmænd der selv leverer har. Derfor er der desværre hvidkål igen, men det kan sikkert bruges til en god gang suppe...:) 1 kg Aspargeskartoffel - Annabelle 1 kg Gulerødder 2 stk Hokkaido 1 bundt Persille, bredbladet 1 stk Hvidkål 1 Romaine salat 1 stk Fennikel 1 stk Bladselleri Der er 36 bestilte poser og 4 løssalgsposer. God appetit og god ferie - Håber vi ses til medlemsmødet på onsdag! Ruben - 40327770

Posen uge 38

Så er jeg tilbage igen med en lidt mere "almindelig" pose. 1 kg Clara Frijs pærer, Allesø Frugt (øko) 1 kg Aroma æbler, Allesø Frugt (øko) 0,5 kg Gulerødder, Nørregård (bio) 1 stk Bladselleri, Nørregård (bio) 1 kg Gule løg, Nørregård (bio) 300 g Spinat, Broendegården (øko) ca. 200 g søde vindruer, Allesø Frugt (øko) 1 kg Kartofler, Broendegården (øko) 1 bundt Porrer, Broendegården (øko) ca 2 agurker, Markhaven (øko) 500 g Aromata tomater, Markhaven (øko) Der er 35 bestilte poser og 5 løssalgsposer i denne uge. Vi ses i Albanigade 19 Ruben - 40327770

Sider

Abonnér på gulerødder