Hjem / Opskrift Kategori / grønkål

grønkål

Hokkaido/grønkålssalat

Hokkaidoen skæres i skiver og ristes på en pande i smeltet kokossukker og olivenolie. Drys lidt salt over de færdigstegte græskar.
Grønkålen renses grundigt og skæres i tynde strimler.
Balsamico og olivenolie drysses hen over grønkålen og det vendes rundt i bedste Jamie Oliver stil - altså med fingrene :-)
Skær hokkaidoen i mindre stykker og kom det i grønkålen.
Hak parmesanen i mindre stykker. Drys parmesanen og granatæblekernerne over grønkålen.

Opskriften er let inspireret af den talentfulde Salattøsen og så alligevel helt anderledes :-)

Pasta med skorzonerod og grønkål

Skorzonerødderne skrælles og lægges i vand for at de ikke bliver brune. Jeg har valgt at snitte skorzonerødderne ved at bruge en kartoffel skræller, så det bliver lange tynde stykker. Grønkålen snittes fint og champignon skæres i passende stykker. Rist champignon i panden til de der brunet. Tilsæt grønkålen til det er faldes lidt sammen. Tilsæt fløde og snittet skorzonerødder. Lad det simre et par minuter og smag til med salt og pepper. Vend pastaen i fløden og server med parmesanost.

 

Grønkålssalat med portulak og lune skorzonerødder

Her om vinteren kan man nemt komme til at savne noget friskhed og sprødhed i maden, som man helt naturligt får fra de lettere grøntsager om sommeren. Her kommer denne salat ind i billedet! Hvis du i øvrigt endnu ikke har prøvet at kramme din grønkål, så er det nu du skal i gang. Det gør kålen meget blødere og mere lækker at tygge sig igennem. 

Grønkålschips

Skyld grønkålen groft, tør den grundigt og skær de groveste dele af stænglerne af. Hak resten i mundrette bidder, gnid stykkerne i olie, og læg dem fladt ud på en bageplade.

Sæt i ovnen ved 175grader varmluft og lad bladene tørre ud. Det tager ca. 10min, men hold godt øje med dem, for de går lynhurtigt fra færdige til brankede. 

Tag ud, salt og nyd 



 

Palmekål i Mormordressing

Kog fløden op og tilsæt citronsaft, salt, peber og skal. 
Skyld og tør i mellemtiden kålen godt og hak den groft.
Tilsæt kålen til fløden, vend rundt og lad stå i et minut, tilsæt det sursøde element og anret i skåle med hakket hasselnød eller mandel.

Grønkålsgrød med lyserød peberrodscreme

Riv den rå rødbede og bland den med skyr, salt, peber og peberrod - smag til med citron/eddike, sennep eller sukker.
Kog havregrynene op med vand og most.
Tilsæt æbleternene og lad det koge ind under omrøring. Det tager cirka 5 minutter.
Rør groftklippet grønkål og salt i grøden inden servering.

Spis den sammen med den lyserøde peberrodscreme og lidt frisk peberrod på toppen.

/Lise W.

Aloo Jeera og chapati

Den 16. november 2013 slog Odense Fødevarefællesskab og Ulandsforeningen Svalerne dørene op til restaurantdag a'la Bangladesh.
For et 30 kroner kunne man sætte tænderne i en lækker bengalsk frokost lavet på fynske økoafrgøder.
Menuen var vegansk og stod på Aloo Jeera, som er en stegt, krydret kartoffelret, serveret med chapatibrød og mild æblechutney.
Læs mere om arrangementet her

Sur-sød nudelsuppe

Rens grøntsagerne og skær de enkelte grøntsager ud som beskrevet i ingredienslisten.

Kog grøntsagsbouillionen op. Tilsæt de grøntsager der skal med fra starten. Kog op igen, tilsæt nudlerne og lad det hele koge det antal minutter der er angivet på nudelpakken.

Tilsæt de grøntsager der først skal i til sidst. Kog suppen op igen og smag samtidig til med soya, sød chillisauce, finthakket hvidløg, lime eller citronsaft og sesamolie. Server straks og drys evt. med frisk koriander.

 

Grønkålssmoothie

En sund, mættende og velsmagende smoothie.

Skræl appelsinerne og bananerne og smid det hele i blenderen. Tilsæt evt. lidt vand hvis massen er for tyk. 

Til sidst blandes hørfrøolie/krydderier i smoothien.

 

Bon appetit :) 

Grønkålsdeller - vegetarisk

Freestyler-opskrift på lækre grønne deller, der strutter af vintersundhed:)
Rens grønkål og blanchér et par minutter i kogende vand. Dryp af og hak fint/groft - afhængigt af smag. Bland med øvrige ingredienser og juster mængderne, så "farsen" hænger rimeligt sammen - lad den gerne stå lidt inden du steger dellerne på panden. Gode både varme og kolde og dermed både som del af et aftensmåltid eller i pitabrød (måske med fintsnittet hvid/savoy/rød/rosen kål og toppet med den evigt lækre tzatziki)

Sider

Abonnér på grønkål

Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/odenseff.dk/public_html/sites/all/modules/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0