Hjem / Opskrift Kategori / forårsløg

forårsløg

Vandmelonsalat med mynte, forårsløg & chili

 

 

Alle ingredienserne blandes og der dryppes med friskpresset limesaft & balsamico.
Serveres som tilbehør til lækkert økologisk kød :-)

/Marianne Holm

 

 

Svamperisotto med shiitake

Risene renses i 3 hold vand
Det finthakkede løg varmes i olivenolie og risene tilsættes.
Der omrøres til risene er let gennemsigtige.
Tilsæt bouillon lidt ad gangen under konstant omrøring.
Vend osten i og smag til med citronsaft, salt og peber.

Svampene steges i lidt olivenolie sammen med det friske hvidløg og anrettes oven på risottoen.
 
Velbekomme :-)

/Marianne Holm


Sommerpasta

Tomaterne halvveres. Forårsløg og hvidløg skæres i skiver.
Ovenstående blandes og tomaterne mases lidt, så saften og kernerne kan blande sig med olie, balsamico og salt/peber.
Til sidst tilsættes hakket basilikum og mozzarella.

Skal trække ca 15 min, eller så længe pastaen er om at koge færdig.

Tomatblandingen anrettes ovenpå den rygende varme pasta.

Nemt, let og sommerlækkert :-)

/Marianne Holm
 

 

Quinoarisotto med grillede forårsløg

Elsker du risotto som jeg, men er du også lidt af en sundhedsfreak, så er denne risotto lige noget for dig. 

Smelt ghee i en gryde ved middel varme. Tilsæt løg og brun i ca. 4 minutter til de er møre. Tilsæt presset hvidløg og quinoa og lad det stege med i 1 minut. Tilsæt nu grøntsagsbouillon og lad det koge i ca. 15 minutter. 

Imens quinoaen koger, opvarm din grillpande (alm. pande kan bruges). Når panden er varm lægger du forårsløgene på og lader dem få 3-4 minutter på hver side eller til de er møre og har fået svage mærker. 

Tærte med skorzonerrødder & jordskokker

Fremgangsmåde:

Grøntsagerne rives fint og steges på panden med smør og olie. Skallen fra 1 citron rives henover, den hakkede timian tilsættes og der drysses med balsamico sv.t. til ca 2 spsk eller efter smag. Smag evt til med en smule salt, men den skal hellere være undersaltet end oversaltet. Steg i ca 15 min.

Æggemassen laves ved at piske æg sammen med cremefraiche og godt med friskkværnet peber.

Grøntsagsmassen blandes med æggemassen og hældes ovenpå filodej i et smurt tærtefad/bradepande. Der drysses med revet ost og bacon kommes på til sidst.

Sommersalat med pasta af soyabønner

Prøver du også at mindske dit kødindtag som jeg, eller er du vegetar, så er soyapasta en rigtig god alternativ måde at få protein på. Denne uges palæopose har virkelig bragt minderne tilbage til sommeren for mig og er derfor også inspireret heraf. Så hvis du igennem den lange kålvinter har savnet sommerens sprøde grøntsager, så er denne lækre forårssalat lige noget for dig.

Friske forårsruller med hvidkål, forårsløg, purløg og peanutbutterdip

  1. Start med at koge nudlerne efter anvisningen på posen, og stil dem så til afkøling. 
  2. Bland imens alle ingredienserne til dippen, og stil så den til side. 
  3. Snit hvidkål i fine strimlet, forårsløg i små stykker og finthak purløg.
  4. Skræl gulerødderne og lav strimler af dem med skrælleren. 
  5. Tilsæt sojasovs, hoisinsauce og citronsaft til de afkølede nudler og bland det godt sammen. 
  6. Nu skal du rulle dine rispapirsruller.

Muslinger med jordskokker og hvide bønner

Rens muslinger for tang og sand, og skyld dem grundigt (de kan evt. købes renset). Muslingerne skal lukke sig når der bankes på dem, ellers skal de kasseres.

Rens og snit alle grøntsagerne i små tern (ca. 1x1 cm), hvidløg mindre!

Sauter grøntsagerne i olie/smør med timian kvistene i 5-8 min i en stor gryde. Tilsæt salt og peber samt hvidvin og muslinger og damp muslingerne ved høj varme i 5 min (til de åbner sig). Hæld bønnerne i og vend det hele godt rundt og lad det stå yderligere 2 min på varmen.

Tag af varmen og drys med snittet forårsløg.

Naanbrød med squashfyld

Riv squashen på den grove side af rivejernet og bland i en skål med fintsnittede forårsløg. Riv pecorinoen groft og bland i sammen med presset hvidløg og resten af krydderierne. Rør fyldet sammen og fordel ovenpå naanbrødet.

Bag i ovnen i ca. et kvarters tid ved 180 grader. Server med en lækker salat.

 

Kilde: Signe - ønsker god sommer:)

Frittate med fennikel & laks - fisk

4 pers 250 gr laks - røget eller fersk 200 gr tørret fettucine (pasta) 2,5 dl mælk 1,25 dl fløde 4 æg lidt muskatnød 2 fed hvidløg - presset ½ fennikel - fintskåret 4 forårsløg - i skiver 85 gr cheddar revet (eller mozarella, vesterhavsost etc.) Forvarm ovn til 180 grader. Smør et ildfast fad (ca 23cm i dia) Kog fettucine al dente. Hæld vand fra, dryp godt af i sigte. Pisk mælk, fløde, æg og muskatnød sammen. Tilføj salt og peber. Vend det hele sammen - undtagen osten - og hæld i fadet. Drys med ost på toppen til sidst. Bag i ca 1 time.

Sider

Abonnér på RSS - forårsløg