Hjem / Nyhed / Referat fra ekstraordinær generalforsamling 2018

Referat fra ekstraordinær generalforsamling 2018

 

Kære medejer, medarbejder og medlem

I søndags præsenterede bestyrelsen den nye strategi for fremtidens fødevarefællesskab på den ekstraordinære generalforsamling.
Ønsker du at læse strategidokumentet med alle detaljerne, kan du også finde dette på hjemmesiden: http://odenseff.dk/sites/default/files/Et-bæredygtigt-fællesskab-Odense-Fødevarefællesskabs-strategi_0.pdf

 

Her følger nogle af de vigtigste ændringer, som træder i kraft fra dags dato:

Der er kommet ny åbningstid, så man fremover henter sine grøntsager mellem kl. 16:30 og 18:00 - dagen er dog den samme, altså onsdag.

 

Det betyder også nye vagttider:

  • Pakkevagt: kl. 14:00 - 16:30
  • Kassevagt: kl. 16:15 - 18:30

 

Modtage- og pakkevagten er fra nu af slået sammen og kassevagten er blevet kortet i begge ender. Håbet er, at de nye vagttider passer bedre ind i den travle hverdag og at vagtplanen dermed vil være nemmere at få besat. 


Da wikispaces snart udløber, skifter vi nu over til at bruge Google Docs til vagtplanen.

En anden markant ændring er at alle fremover skal være i en gruppe. For dem, der fortsat ønsker at bidrage ved at tage vagter, vil der blive oprettet en vagtgruppe, hvor man kan vælge at komme på en liste over pakkevagttagere, kassevagttagere eller begge. 

 

Alle vil i løbet af de næste par måneder blive kontaktet af en fra bestyrelsen, hvorman vil få mere at vide og vælge, hvilken gruppe man vil i. Dette er med håbet om at sikre, at alle bidrager aktivt til vores fantastiske forening.

 

Vi håber, at I vil tage godt imod ændringerne!

 

Referatet er vedhæftet i som dokument herunder.

 

Har du lyst til at læse eller genlæse strategien finder du den her

 

Mange hilsner 

Bestyrelsen