Hjem / Nyhed / Medlemsportræt - Therese Nissen

Medlemsportræt - Therese Nissen

Som et nyt tiltag laver vi som et fast indslag på hjemmesiden, en række små portrætter af forskellige medlemmer af foreningen. Formålet er at vise hinanden hvem vi er – vores fællesskab, engagement og mangfoldigheden i foreningen. Denne gang er det den 28 årige Therese som er lægestuderende, der er blevet stillet et par spørgsmål.
 

Hvordan kom du med i Odense Fødevarefællesskab?

Dengang fødevarefællesskabet var ved at starte op her i Odense, så jeg et opslag på min skole om et informationsmøde. Så tog jeg til mødet og meldte mig ind foreningen med det samme. Jeg havde allerede hørt om fødevarefællesskabet i København, men jeg havde ikke kunnet finde noget tilsvarende her i Odense, så det var en glædelig opdagelse.  

 

Hvad driver dit engagement?

Det er helt klart bæredygtigheden og fællesskabet. Jeg kan godt lide, at vi får grøntsager her fra området og på den måde både støtter de lokale avlere og får grøntsager på en bæredygtig måde. Og så synes vi jo bare, at det smager rigtig godt.

 

Hvilket af foreningens 7 principper er det vigtigste for dig?

For mig passer det hele ind under bæredygtighed – det er det centrale for mig. Jeg kan godt lide, at det er økologisk, men også at det bliver dyrket tæt på.

 

Vil du fortælle om en god oplevelse du har haft i Fødevarefællesskabet?

Det er generelt altid en god oplevelse at komme her og hente sine grøntsager. Og nu også kød. Men jeg kan særligt anbefale sommerfesterne. Vi har været med nogle gange, og det er bare så hyggeligt. Man spiser og snakker, og der er plads til alle – også børnene.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.

Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/odenseff.dk/public_html/sites/all/modules/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0