Hjem / Nyhed / Medlem nr. 700 - Dorte

Medlem nr. 700 - Dorte

Dorte Winther blev medlem nr. 700. Lær Dorte bedre at kende nedenfor.

"Jeg bor sammen med min mand og mine to halvstore børn på 12 og 15 år. Vi bor egentligt ikke lige i centrum, men ude omkring sygehuset, men vi synes at foreningen er værd at køre for.

Jeg arbejder på Institut for Kulturvidenskab på SDU, hvor jeg beskæftiger mig med økonomi. Det var på mit arbejde at jeg blev opmærksom på Odense Fødevarefællesskab, fordi der hang et opslag ved kopimaskinen, som jeg blev ved med at bide mærke i. Når jeg har talt med mine kollegaer i frokostpausen om fødevarefællesskabet, var der ikke nogle der selv var medlemmer, men alle kendte nogle der var.

Økologi og biodynamik, og ordentlige råvarer, er noget vi tilvælger i min familie, og tidligere har vi været kunder hos Nørregården og Aarstiderne, men foreningsmodellen, som man får i Fødevarefællesskabet appellerer til min mand og mig. Min mand har selv startet en forening for odenseanske solcellebåde op. Konceptet er at man er flere medejere af de bæredygtige, solcelledrevne både, som ligger i Odense Havn, - så fællesskab og medejerskab er begreber der er velkendte for os. Man kan læse mere om min mands forening på solarboatfyn.dk, hvis man har lyst… Så vi ved godt hvad foreningsarbejde kræver, og vi er vant til at bidrage og kan godt lide det.

Vi ved at strukturen i Odense Fødevarefællesskab er flad og demokratisk, og det er svært at have noget imod det. Jeg ved dog endnu ikke hvor meget vi selv vil ønske at gøre vores indflydelse gældende. Det ser vi an".

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.