Hjem / Nyhed / Mad i September

Mad i September

September er en fabelagtig måned at lave mad i. Høstsæsonen er gået igang. Råvarerne afspejler stadig sensommerens udbud. Tomater, æbler, rodfrugter, kål, salat, svampe, bær... det hele er her nu. 

Vi tog er hurtigt dyk ned i kogebogen, for at se, hvad vi har af opskrifter på lækre retter, det kan blive til. 

Vi kører stadig på sidste års korn, men til gengæld kan brøddet piftes op af de mange råvarer der findes lige nu. Squashboller? Eller hele brød tilsmagt og farvet med græskar eller rødbede? Eller dejlig grød, smagt til med de første syrligt-søde discoverybæler.

Majs, chili, squash og tomater, samt mange af de andre klassiske amerikanske grøntsager er allerbedst lige nu, så det er med at udnytte det. En god tomatsuppe, eller tortilla eller taco med årstidens bedste fyld? En kombineret majs og kartoffelgrød med æbler og bløde løg lyder også godt. Eller squashpasta med svampe eller gnocchi af græskar

Kålen er let og sprød lige nu, og passer perfekt til at pakke anden mad ind i. Ellers kan man hakke den og bruge den til at være kalorielet og sprødt fyld i salater, eller man kan stege den langsomt igennem, så den bliver sød og dyb i smagen. Mangler man mere grønt, kunne braisserede gulerødder med brombær og dild være sagen.

Måltidsmuligheder er der nok af. Som små forretter kunne man overveje tatar med lune radiser, eller lækkert brød med spicy blomkålsdip. Til dessert kan man udnytte sæsonens frugt til enten Pære Belle Helene eller bagte æbler med kanel.