Hjem / Nyhed / Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Kære medlem, medejer og medarbejder


På grund af Byens Højskoles lukning for nylig, er vi desværre blevet "hjemløse". Efter møde i kernegruppen, har vi derfor besluttet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få afklaret, om der er grundlag for at videreføre Odense Fællesskab og i givet fald, hvordan.

Status quo er:

  • Vi er flyttet ud af Byens Højskole den 21. September og har derefter ikke noget sted at være.
  • Vi har i løbet af de sidste 1 ½ år tæret på vores økonomiske beholdning, fordi der ikke har været omsat nok til at dække vores udgifter til husleje og øvrige udgifter, selv om de ikke har været høje.
  • Den siddende bestyrelse og den kernegruppe, der har trukket det største læs de sidste par år, vil gerne give faklen videre. Der skal med andre ord nye kræfter til, hvis foreningen skal fortsætte.

 

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er:

  1. Velkomst og præsentation.
  2. Fortælling om foreningens historie op til i dag.
  3. Beslutning om foreningens fremtid. Dette punkt skal føre til et af to følgende punkter.
  4. Valg af ny bestyrelse.
  5. Procedure for lukning af Odense Fødevarefællesskab og fastsættelse af ny ekstraordinær generalforsamling.
  6. Evt.

 

Indkaldelsen virker måske som et drastisk tiltag og drømmescenariet havde da også været, at vi kunne have fortsat med det gode arbejde, der er sat i værk i løbet af de seneste par måneder, hvor vi har fået skabt en god struktur i foreningen, og der løbende har er kommet nye medlemmer til, som også er aktive i foreningens grupper. Vores fornemmelse er, at der var begyndt at være en optimisme i foreningen, og at flere bakker op omkring Odense Fødevarefællesskab - det kommer desværre ikke helt til udtryk i mængden af bestillinger og pga. flytningen har vi vurderet, at det giver mening at tage en snak om fremtiden nu . Selv om vi gerne ville have ventet nogle måneder, for at se hvordan økonomien og bestillingerne udviklede sig. 

Vi håber derfor, at du vil sætte kryds i kalenderen mandag den 7. oktober kl. 17.00-19.00 til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi kan få drøftet ovenstående punkter.  

Vi mødes hos Lisbet Foged på Hunderupgade 26, 5230 Odense. 

Hvis du kommer, så meld gerne tilbage, så vi ved hvor mange vi skal forvente. Du kan enten svare på mailen her, eller skrive til odenseff@odenseff.dk inden den 5. oktober.

Vel mødt!

Mange grønne hilsner
Bestyrelsen og kernegruppen