Hjem / Nyhed / Grøn Langbordsmiddag - vil du give en hånd med?

Grøn Langbordsmiddag - vil du give en hånd med?


Kære fødevarefælle

Onsdag den 11. september holder vi Grøn Langbordsmiddag sammen med Byens Højskole i forbindelse med SPIS! Odense Food Festival. Og i  den forbindelse kunne vi rigtig godt bruge din hjælp til at få arrangementet til at blive en succes.

Vores indkøber Lisbet Foged har sammensat en helt udsøgt menu til aftenen og går i køkkenet allerede om formiddagen den 11. september, for at gøre klar til en god og hyggelig langbordsmiddag i gården bag Byens Højskole.

Arrangementet finder sted fra 18.00-20.00 – men vi har opgaver, der spreder sig ud over hele dagen.

Hvis du har et hul i kalenderen den dag, ville vi blive glade for at se dig. Der er flere forskellige opgaver, som du kan byde ind på:

  • Køkken: snitte, vaske, ordne og lave mad (fra kl. 10.00)
  • Opdækning: dække borde, pynte op med blomster, grene, mv., stille borde og bænke op og generel klargøring (fra kl. 15.00)
  • Værtskab: spise med ved bordene, være dialogskabende og få folk til at føle sig velkomne, fortælle om Odense Fødevarefællesskab og hygge om folk (fra kl. 17.00)
  • Oprydning: Afrydning, oprydning og opvask (fra kl. 20.00)

 

Hvis du kun har et par timer til at hjælpe i løbet af dagen, er det også mere end velkomment. Du kan skrive til Majken på odenseff@odenseff.dk, hvis du kan hjælpe, eller hvis du gerne vil høre mere.

Alle som hjælper til, er naturligvis velkomne til at spise med omkring bordet til arrangementet. Så kom endelig med, det bliver både sjovt og hyggeligt!