Hjem / Nyhed / Biologen der gør fortid til fremtid

Biologen der gør fortid til fremtid

Svend Ove Jørgensen har i snart en menneskealder arbejdet for et mere bæredygtigt økologisk landbrug, ikke blot som biologisk teoretiker, men også gennem sin gårdbutik Bodebjerg, der leverer kød og kødpålæg til Odense Fødevarefællesskab. Jeg tog en snak med Svend Ove om, hvordan han har oplevet miljødebatten fra den spæde start til i dag, og hvilke muligheder han ser for det økologiske landbrug, samt hvad der gør hans produkter til noget helt særligt.

 

Ude i det vestfynske, der hvor landevejene snor sig, og man kører til lyden af syngende fugle og duften af frisk luft, i et landskab der inspirerer til malerier, symfonier og eventyr, ligger der en lille gård med en helt speciel historie. På denne gård slog Svend Ove Jørgensen sig ned med sin kone Marianne i 1983, drevet af en pionerånd og indignation over det moderne landbrugs miljømæssige konsekvenser.

Da Svend Ove studerede biologi i 60’erne, var begreber som miljøpolitik og økologi totalt fraværende i samfundsdebatten, men på Københavns Universitet, var man så små begyndt at undersøge industrialiseringens konsekvenser. Svend Oves interesse var dog allerede blevet vakt nogle år forinden, da han læste Rachel Carsons bog ”Silent Spring” fra 1962, der revolutionerede synet på industrien:

 ”Hun beskriver en situation i USA, hvor et lille byområde ved en flod oplever, at folk bliver mere og mere syge og nogen dør, uden at man har en forklaring på det. Hun finder ud af, at der oven for byen ligger en kemifabrik, som udleder sit spildevand direkte i floden. Det breder sig på alle måder, og er årsag til de sygdomme der optræder. Og når man tænkte over det, lå der også mange kemifabrikker her i Danmark, der ikke var bekymret om sit affald, f.eks. det grusomme eksempel ved Vesterhavet”.

fortæller Svend Ove, med henvisning til sagen om høfde 42 ved Harboøre tange, hvor Cheminova i en periode omkring 1960 begravede store mængder kemisk affald. En lokal fisker kaldet Rav-Aage opdagede de miljøskadelige virkninger på fugle og fisk, og begyndte at råbe op, til stor utilfredshed for fabrikken og lokalsamfundet, der fandt glæde i de mange arbejdspladser. Ene mand kæmpede Rav-Aage i årevis mod en industri og et politisk system, der ikke anerkendte problematikken, og først i 80’erne vandt hans sag frem, og indsatsen blev belønnet med et ridderkors, og Cheminova endte med at hædre manden for sin miljøindsats. Rav-Aage lod sig aldrig kue af det store pres, i haven hang der et skilt med teksten ” Du er først en taber, når du giver op”1.

Rachel Carson gav heller ikke op2, selvom hendes opdagelser også blev mødt med voldsom modstand. Industrien gjorde alt for at miskreditere hende: truede med retssager, kørte en smædekampagne mod hende, hvor hun blev anklaget for at være kommunist, der ville undergrave vestens fødevareproduktion, hun blev sågar fremstillet som en tosset kattedame. Carson måtte dog give op til canceren i 64, men hendes eftermæle høstede stor anerkendelse.

 

De sendte en biolog…

Tilbage i København i 60’erne, hvor Svend Ove var i gang med biologistudierne på universitetet. En gruppe undervisere og studerende begyndte at foretage undersøgelser af industriens forurening.

”Vi gik ud i marken og foretog målinger, og de viste, at der var noget galt mange steder. Vi målte hos en trykkerivirksomhed… En del arbejdede i en kælder med storproduktion, og hvis man skulle have en fornuftig samtale med arbejderne der, skulle de første stå udenfor i en time, før stofferne var dampet lidt af. Det var som om, man havde drukket tæt. Vi undersøgte luftforureningen i det indre København, hvor barnevognene stod, når barnet skulle sove i frisk luft, og der var en ekstrem koncentration af skadelige stoffer, og det havde man ingen bevidsthed om dengang.”

Undersøgelserne blev en drivkraft for Svend Ove. Han blev ansat som forstander på Køng højskole i 1978, ude i det vestfynske blandt udelukkende konventionelle landbrug, hvorfra han indledte sin mission med omlægning til økologi, hvilket dengang var lidt af en revolution.

”Vi forsøgte at føre en ren økologisk kost, hvilket var svært dengang, da der manglede især kødprodukter. Det var også derfor, vi købte den her gård i 83, fordi vi tænkte, det kunne bruges i vores undervisning, vi kunne vise, at det kunne lade sig gøre”

Det er som om, dramaturgien konstant gentager sig i miljødebatten. Da Svend Ove i sin tid på højskolen inviterede lokale landmænd til debat med de fremmeste eksperter inden for økologi, gik det ikke stille an. Landbruget var i disse år i gang med en massiv omstilling fra de mindre husmands og familielandbrug til en mere industrialiseret form, og havde derfor foretaget enorme investeringer og lån:

”De unge landmænd var utroligt krigeriske og fjendske i deres argumentation, hvilket jeg tror skyldes en frygt for, at det skulle blive besluttet, at det de gjorde var forkert, og dermed var deres investeringer forkerte. Men der var også nogle folk til stede på møderne, som ikke synes, det var så tosset, og det var de ældre husmænd, hvis hovedargument var: ”Jamen herregud, det (økologisk landbrug) er jo ikke anderledes, end det vi gjorde i 50’erne”. De gammeldags principper, som man i sin tid benyttede i landbruget var sådan set økologiske”

Men meget har naturligvis forandret sig siden 50’erne, og det er vel næppe et Morten Korch lignende landbrug Svend Ove forestiller sig? Eller et hippiekollektiv, der dansende luger gulerødder i måneskin? Nej, Svend Ove er klar over, at landbrug i dag skal være effektivt og rentabelt, og anerkender den præmis, at landbruget ikke kan være så arbejdsintensivt og opslidende, som det var tidligere, men ser mulighederne for en økologisk omstilling i en kombination af traditionelle metoder og moderne teknologi:

”Der er sket en kraftig udvikling inden for økologisk jordbrug med nye maskiner, der er i stand til luge planterne; det er helt utroligt, hvad de kan i dag… Der findes jo store økologiske bedrifter med hundredvis af hektarer jord med grøntsager, hvor det er maskiner som luger, så der kan producere effektivt.”

forklarer Svend Ove, der er overbevist om, at det er muligt at omstille landbruget til rentable og effektive økologiske bedrifter, også globalt. I Danmark anerkender han dog, at det nok har lange udsigter på grund af landbrugets økonomiske krise. Men som biolog er han ikke i tvivl om, at før eller siden vil omstillingen nødvendigvis finde sted.

 

Kvalitetshåndværk fra en svunden tid

Økologi blev først defineret rent politisk i omkring 1990, da folketinget og landbrugsministeren begyndte at arbejde med en definition. Men det gik trægt i starten, og retningslinierne var længe uklare, i den proces kom Svend Ove og Bodebjerg til at spille en afgørende rolle ved indførelsen af det røde Ø-mærke i 1990:

”Vi søgte med det samme om lov til at anvende ø-mærket, for vi var allerede i gang med at producere økologisk. Men da vi henvendte os til fødevarekontrollen, vidste man ikke hvordan reglerne skulle sættes op, for der var ikke kommet noget fra direktoratet… Efter et halvt års tid, hvor jeg havde rykket nogle gange, ringede en sød dame fra fødevarekontrollen i Odense, som mente, at nu kunne vi ikke vente længere, og bad mig lave et forslag til, hvilke krav man skulle stille til økologisk produktion, og så ville de indsende det til direktoratet”

Kravene blev indsendt, og efter en periode med tilpasninger til forskellige typer økologisk produktion, blev det godkendt og dermed var Svend Ove med til at udarbejde de første officielle krav til dansk økologi.

Svend Ove Jørgensen har igennem de mange år som økolog haft et stærkt fokus på kvalitet og håndværk. Fårebesætningen udgør hovedkernen vareproduktionen, hvor konen Marianne har spundet garn og produceret alt fra sokker, dyner, tehætter, tæpper og meget mere. Det er dog i kødproduktionen, at Svend Ove for alvor har udviklet unikke produkter. Svend Oves pålægsprodukter har endnu skrappere krav om kvalitet og økologi, end de officielle regler tilskriver:

”Økologi og kvalitet skal gerne hænge sammen, og det gør det langtfra altid. Men der har vi sagt fra starten, at det skulle være højeste kvalitet, og derfor bruger vi ingen former for tilsætningsstoffer, heller ikke de godkendte for økologi, fordi man forringer produktet hver gang de anvendes… Vi laver også vores grillpølser sådan, og det er vi formentligt de eneste i Danmark der gør”

Da Svend Ove fik genoplivet de gamle traditioner for pålægsproduktion var håndværket er for længst uddøet. Heldigvis boede der en slagter i Glamsbjerg, som var pølsemager i tredje generation og kendte de gamle metoder. Han hjalp Svend Ove i gang, men for at perfektionere produktet, måtte han søge vejledning, og gennem sønnen Morten Klit fandt de den fra noget uventet kant:

”Min søn Morten fandt noget litteratur skrevet af polakker, der var udvandret til USA, og som savnede de gode gamle polske pølser, og derfor havde lavet en pølseklub i USA… De fik adgang til stasi-arkiverne, for der var det sådan, at da russerne kom til Polen, skulle slagterne aflevere deres opskrifter, hvorefter de blev arkiveret og fik forbud mod at ændre opskrifterne. Det betød, at der var arkiveret tusindvis af pølseopskrifter… Det udnyttede de amerikanske polakker, og lavede en bogserie om pølser… De havde også forsket videre i fremgangsmåden og kemien i pølser. Vi laver en spegepølse på 8 uger, hvor vi lader pølsen modne sig naturligt, hvorimod en slagter bruger 5 dage.”

Den polske litteratur var en af årsagerne til, at fødevaredirektoratet gik med til at acceptere Svend Oves produktion, som ellers var blevet mødt med stor modstand, på grund af det totale fravær af bakteriedræbende kemi. Godkendelsen kom dog først i stand efter en periode på et år, hvor en ekspert skulle gennemgå og kontrollere produktionen til mindste detalje, for at sikre, at produkterne var helt fri for bakterier. Efter grundige undersøgelser blev den skeptiske ekspert overbevist om, at far og søns mission faktisk var mulig, og dermed kunne Bodebjerg Gårdbutik sælge de helt unikke pålægsprodukter.

 

Den grimme ælling

Når man nu alligevel bevæger sig i det fynske landskab, nyder solen ved Bodebjerg, lytter til fårenes næsten symfoniske brægen og mærker den idylliske tilstand af ro, er det svært ikke at lade sig inspirere til store fortællinger. Svend Ove Jørgensen repræsenterer i høj grad fortællingen om den ukuelige fighter fra beskedne kår. Han var i 60’erne noget så sjældent som en ægte mønsterbryder, en odenseansk arbejderdreng der kom på universitetet. Han har hele livet måtte kæmpe sin sag, men har som i gode eventyr i sidste ende vundet anerkendelse, ligesom Carson, ligesom Rav-Aage, og alle andre miljøforkæmpere rundt om i verden - alle disse grimme ællinger.

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt Svend Ove reelt er en pioner på området, skal man blot tjekke gårdbutikkens e-mailadresse: http://www.gaardbutikken.dk/default.aspx. Jep - de var også først ude der. Med tiden har Bodebjerg udviklet sig, og for seks år siden måtte Svend Ove og søn bygge helt ny butik, der hvor den gamle staldbygning stod, så Gårdbutikken i dag fremstår nyrenoveret og moderne.

Den oprindelige staldbygning var fra 1792, samme år som grundstenen til ”Det hvide hus” blev lagt. Tre år efter den franske revolution, fem år efter den amerikanske forfatning blev lavet. H.C. Andersen blev født 12 år senere. På den tid producerede man økologisk, på den tid fandtes de gamle håndværkstraditioner, og industrialiseringen af landbruget var endnu langt væk. På en måde binder Gårdbutikken dermed fortid og fremtid sammen. Svend Oves kreative drivkraft, kombineret med sønnens engagement, har støvet fortidens idealer af og bragt de revolutionære tanker ind i et fremtidsscenarie, som vi endnu ikke har set fuldt udfoldet. Men salget er vokset støt, og Svend Ove mærker den stigende interesse:

”Mange mennesker har vænnet sig til industriprodukterne, som de synes smager bedst. Der er ligesom for meget smag i økologiske varer, så det er svært. Men jeg oplever, at der kommer mange unge børnefamilier, som vælger det økologiske, fordi de gerne vil undgå kemien og vil gøre en indsats for landbruget. ”

Fremgangen spores på mange områder. Kundekredsen, der kommer fysisk i butikken, dækker hele Fyn og trekantsområdet, og netbutikken sælger bredt nationalt.

Sønnen Morten har taget visionen til sig, og tilmed udviklet forretningen yderligere. For nyligt fik Gårdbutikken således tilladelse til at være engrosvirksomhed, og dermed levere til andre virksomheder, særligt til København. Og så er der fødevarefællesskabet. Det er dog ikke et marked, som Svend Ove tjener synderligt på endnu, dertil er salget stadig for småt. Ideen er dog ifølge Sven Ove så god, at han gerne vil gøre en indsats for, at vores forening kan lykkes, og markedet for økologiske varer kan vokse.

Således kæmper ildsjælen videre, og selvom Svend Ove i dag er pensioneret som forstander, hvilket han blev i 2003, er der fuld gang i produktiviteten, og med sønnens nye ideer og virkekraft, har livsværket fået yderligere energi. Hvem ved, måske en dag er Svend Ove og søns unikke standard helt almindelig standard i fremtiden. Man har lov at håbe.

 

Skrevet af Søren Udesen
Billeder af Mikkel Andreas Jensen

 

1www.information.dk/22005 
2www.nytimes.com/2012/09/23/magazine/how-silent-spring-ignited-the-enviro...