Hjem / Halmens fortræffeligheder

Halmens fortræffeligheder

Ingen puster og pruster og blæser Huset omkuld ...

Vi kender alle det gamle folkeeventyr om de tre små grise, om ikke andet så i Disneys version, hvor de to yngste grissebasser hopper rundt i bar røv og spiller fløjte og fiol, mens den ældste, praktiske gris slider og slæber for at bygge et godt, gammeldags murstenshus, der i sidste ende redder dem alle tre fra den store, stygge ulv. Budskabet er klokkeklart: hvis du vil overleve, skal du arbejde hårdt og ubønhørligt og bygge konventionelt. Gør du som den første gris, og bygger med strå og har det sjovt, vil du gå til grunde. Paradoksalt nok er det det stik modsatte budskab, vi har brug for i dag, hvor en stadigt mere absurd arbejdskultur gør de fleste mennesker ulykkelige og stressede, og konventionelt byggeri bliver stadigt mere ressourcekrævende, økonomisk uoverkommeligt, og stort set umuligt at bygge selv. I dag har vi netop brug for en mere legende og kreativ tilgang til byggeri, og presset strå i form af halmballer leverer netop et solidt, billigt og beskyttende alternativ til de konventionelle byggematerialer. I det følgende vil vi zoome ind på halmen og se på, hvorfor dette alsidigt anvendelige, men ofte uglesete, materiale er en gave til den moderne nybygger.
 

De sydafrikanske zuluer boede traditionelt i bikubelignende og gennemtækkede hytter kaldet iQukwane

 

Fra neg til baller

Strå er et oldgammelt byggemateriale, I stort set alle kulturer verden over har man anvendt strå fra kornsorter, græs og siv til at opføre, tække eller tætne hytter med. Tænk fx på de myriader af forskellige typer afrikanske rundhytter med malede lervægge og tækkede tage, eller vores egen jernalders massive langhuse med lave trævægge og ét stort, skrånende stråtag. Brugen af strå i form af halmballer som byggemateriale er af noget nyere dato, og hænger sammen med den landbrugshistoriske udvikling. De tidligste agerbrugere anvendte segl til at meje kornaksene, og lod stråene stå tilbage på marken. Med indførelsen af leen kunne man øge arbejdshastigheden ved at meje både strå og kornaks i ét. Disse blev så samlet i neg, og kornene blev frasorteret gennem tærskning. Tilbage havde man så de mejede strå, halmen, som et restprodukt, der fx kunne bruges som strøelse og foder til dyrehold eller materiale til hatte- og kurvefletning, tagtækning eller sengefyld. Med opfindelsen og udbredelsen af den mekaniske ballepresser (hø, hø) i sidste halvdel af 1800-tallet fik man nu mulighed for at anvende halmen som regulære byggeblokke. Opførelsen af halmballehuse var til at begynde med primært et nordamerikansk fænomen, og et af de tidlige og sjove eksempler på dette stammer fra Nebraska. Her opførte man i 1901 en skolebygning af halmballer, men fordi man hverken indhegnede huset eller beklædte dets vægge blev det i 1902 rapporteret, at huset var blevet spist af køer! Senere begyndte man så at beskytte halmballehusene mod vejr og vind – og kreaturer – ved at pudse væggene, og det moderne halmhus var født. Et af de ældste eksisterende eksemplarer er Pilgrim Holiness Church, der blev bygget helt tilbage i 1928. 
 

Den 93 år gamle halmbygning, Pilgrim Holiness Church, står stadig rank og flot. 

 

Halm som bæredygtigt byggemateriale

Halmballer er i dag et af de mest populære byggematerialer indenfor naturligt og bæredygtigt byggeri. Som vi har været inde på er halm basalt set et restprodukt fra landbrugets kornproduktion i form af de strå, som er tilbage, når kornaksene er høstet og frasorteret. At det er et restprodukt er i sig selv nok til at kvalificere halmen som et bæredygtigt byggemateriale, men derudover er det også en hurtigt fornyelig ressource, der, modsat fx træ, kan sås og høstes indenfor kun et år. Halm er desuden et af de nemmeste materialer at bortskaffe i forbindelse med nedrivning, da det kan komposteres. I et landbrugsintensivt land som Danmark er det tilmed også økonomisk bæredygtigt i og med, at det er ekstremt billigt. Samlet set kræver halmbyggeri meget færre ressourcer end konventionelt byggeri.

 

Halmens fortræffeligheder

Udover de rent konstruktive funktioner, hvor halmballerne i sig selv fx kan danne selvbærende vægge, har halm som byggemateriale en række eftertragtede fordele. Først og fremmest har den gode isoleringsegenskaber. Uden at blive for teknisk kan man angive varmeisoleringsværdien med den såkaldte U-værdi; jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer materialet. En typisk dansk, hårdt presset halmballe med en bredde på 45 cm har en U-værdi på mellem 0,11-0,30. Til sammenligning har en konventionel fuldmuret ydervæg isoleret med 240mm rockwool en U-værdi på 0,15. Halmballer har desuden gode lydisolerende egenskaber.

Det er både sjovt og enkelt at bygge med halmballer. Stablingen af byggeblokkene minder tilnærmelsesvis om barndommens saglige lego-minder, og man har stor formfrihed med hensyn til det æstetiske udtryk, da halm giver mulighed for at skabe både lige linjer eller rundede former. Den relativt enkle byggeproces medfører, at man ikke nødvendigvis behøver at forlade sig på professionel og dyr byggekraft, men kan gøre brug af familie og venner i stedet. Eller man kan vælge, som vi gøre med Huset, at gøre byggeprocessen workshopbaseret, hvor deltagerne i praksis dels leverer arbejdskraft, og dels lærer, hvordan de selv kan bygge et sundt hus; ren og skær empowerment i ordets egentlige betydning. 

Halmhuses indeklima bør også fremhæves. Stråets gode evne til at transportere fugt gennem væggene, hvis de vel at mærke er korrekt pudset både ude og inde, bidrager til et både sundt og behageligt indeklima, og kan forhindre kondensgener i boligen. Man siger populært, at den pudsede halm tillader huset ”at ånde”. Til sammenligning tryktester man i dag nyere konventionelle byggerier for at sikre disses tæthed ud fra tankegangen om, at utætheder leder til energispild i form af varmetab. Men resultatet bliver desværre ofte, at man i disse nærmest hermetisk forseglede huse ender op med med et tæt og tungt indeklima.

 

Ikke et idiotsikret byggemateriale

Selvom strå fungerer som kapillærer, der kan transportere fugt fra én ende til en anden, så er fugt er også halmens akilleshæl. Halm er et biomateriale, der, modsat fx sten eller jord, kan rådne eller kompostere under de rette betingelser. Derfor er det af absolut vigtighed, at man som halmbygger tager forbehold for at beskytte halmen mod fugt. Det kan gøres på et væld af måder: brede tagudhæng, kalket murpuds, vandtætte membraner, vanddrænende og hævede underlag, etc. I forbindelse med opførelsen af Huset vil vi fx anvende en vandtæt membran for at adskille halmens yderside fra det fugtige vækstlag under den grønne beklædning samt pudse indervæggene med lerpuds. På den anden side har vi også kunnet tage os nogle friheder på dette område, særligt med hensyn til bygningens fundament, qua projektets midlertidige karakter. 

Af og til kan man høre kritiske stemmer, som hævder, at halm som byggemateriale udgør en betragtelig brandfare samt risiko for at få skadedyr i væggene. Det er rigtig, at halmen under selve byggeprocessen udgør en brandfare, og at man derfor skal være påpasselig med brug af åben ild. Men når først væggene er færdigbyggede og pudsede viser tests dog, at halmvægge – stik modsat, hvad man intuitivt kunne forvente – brænder meget dårligt. Faktisk kan de klassificeres som ”mindre end klasse B”, hvilket placerer halm i en top 2 i forhold til de europæiske brandklasser. Det skyldes, at halmen i ballerne er meget komprimeret, og derfor gør det svært for ilden at få rigtig fat. Hvad angår frygten for skadedyr som rotter og mus i væggene, så er også den ubegrundet, da erfaringer viser, at det næsten aldrig finder sted . Det skyldes sandsynligvis den ekstremt spinkle fødeværdi i halmstråene samt ballernes kompakthed.

 

 

Restprodukter? Ja tak

Selvom halm kan karakteriseres som et restprodukt, så har det i dag stadigvæk et væld af anvendelsesmuligheder. Udover at levere et multifunktionelt, billigt og bæredygtigt byggemateriale i form af halmballer, så kan det fx bruges som CO2-neutral brændsel eller omdannes til bioethanol, der kan erstatte brugen af benzin. Og endelig benytter man også halm som en vigtig komponent i den lerpuds, som vi skal dække Husets indervægge med, og som vi vil se nærmere på i næste artikel.

Så kom ikke her og påstå, at halm er kedeligt, og at det kun er lalleglade og dovne grissebasser, der bygger huse af strå ...

 

Bliv klogere på halm her:

www.en.wikipedia.org/wiki/Straw
www.folkecenter2.dk/da/strawbale
www.bolius.dk/halm-som-isolering
 

Tekst: Benjamin W. Pedersen