Hjem / Content / Skorzonerrod

Skorzonerrod

Skorzonerrødder er 20 til 30 cm aflange, brune rodfrugter. De smager lidt som en hvid asparges med toner af nødder, og er af nogen betragtet som en delikatesse inden for rodfrugter. Selve skorzonerrodens blomst er også spiselig.

Rodfrugten kan høstes i oktober og kan overvintre i jorden, hvis de er overdækket af eksempelvis blade eller halm.

Skorzonerrødder er gerne fyldt med jord, hvorfor det er en god ide at rense den godt, inden man skræller den. Rodfrugten er sort uden på og hvid inden i, og den bliver hurtig en anelse brun i kødet, når den er skrællet. Desuden kan man opleve, at den afgiver en hvid væske.
Man kan undgå, at den bliver brun, ved at stille skorzonerrødderne i et glas med mælk eller vand tilsat eddike.

Tilberedning: 
Det er en god idé at koge rodfrugten, når den først er skrællet. Det kan man gøre i vand eller mælk i et kvarters tid til 20 minutter. Herefter kan skorzonerrødderne skæres i skiver og sauteres eller steges i lidt olie eller fedtstof.
Smager godt i: 
Den kan anvendes som de fleste andre rodfrugter: I kød- og fiskeretter, stegte og krydret på panden eller prøv dem i en risotto. Skorzonerrod egner sig dog ikke til pure. Den er - ligesom jordskokker - god til diabetikere, da skorzonerroden indeholder et særligt sukkerstof.
Vidste du at: 
Skorzonerrod også kaldes fattigmandsasparges?
Opbevaring og holdbarhed: 
Opbevar rodfrugten i en pose i køleskabet, hvor den kan holde op til tre uger. Skorzonerrødder kan overvintre i køkkenhaven, så længe de bliver dækket til at halm, blade eller lignende. Ovenstående er stykket sammen ud fra Politikens bog om køkkenhaven af Mette Østergaard, havenyt.dk, arla.dk og dr.dk
Kilde: 
Politikens bog om køkkenhaven af Mette Østergaard
Havenyt.dk
Arla.dk og dr.dk
Opskrifter: 
Fødevarefællesskabets opskriftssamling rummer masser af inspiration til, hvordan du får omsat posens indhold til lækre velsmagende retter. Hver uge vokser samlingen med endnu en opskrift, som tager sit udgangspunkt i ugens pose.

Sider

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.