Hjem / Content / Pastinak

Pastinak

Pastinak hører under rodfrugtkategorien. Pastinakken er hvid med en let gullig nuance. Den kan være vanskelig at adskille fra persilleroden, men et trick er at kigge på toppen, hvor pastinakken vil have en dybere "krave" eller "rand." Derudover minder den om en gulerod.

Normalt er pastinakken klar til høst i oktober og november, men den kan kan høstes i løbet af sommeren som en tynd rod, der skal anvendes med det samme. Derudover kan pastinakken overvintre i jorden.

Tilberedning: 
Pastinakken skal skylles, renses og skrælles. Den kan både dampes, koges, steges, bages og spises råt. Desuden kan pastinak fryses.
Smager godt i: 
Pastinakken er en alsidig rodfrugt, der kan anvendes i mange forskellige retter. Rodfrugten er mest kendt som en fremragende suppe- og fond-urt på grund af den søde og krydrede smag og er vel nærmest obligatorisk i en god hønsekødssuppe. Men pastinakken har også mange andre anvendelsesmuligheder, f.eks. kan den koges og moses sammen med kartofler, bruges sammen med braiseret kød, eller den kan ovnsteges med lidt krydderi og olivenolie over som en alternativ pomfrit.
Vidste du at: 
Pastinakken har været kendt i Danmark siden middelalderen og blev oprindeligt betragtet som en lægeurt.
Opbevaring og holdbarhed: 
Pastinakken kan holde sig i et køligt rum i et par uger.
Kilde: 
Politikens bog om køkkenhaven af Mette Østergaard
Havenyt.dk
Opskrifter: 
Fødevarefællesskabets opskriftssamling rummer masser af inspiration til, hvordan du får omsat posens indhold til lækre velsmagende retter. Hver uge vokser samlingen med endnu en opskrift, som tager sit udgangspunkt i ugens pose.

Sider

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.