Hjem / Content / Græskargratin med rødbedesalat - vegetar

Græskargratin med rødbedesalat - vegetar

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Grønkålen skylles grundigt og befries for ribberne. Læg dem i en gryde.

Skræl græskarret og fjern kernerne. (kan bruges til ristede græskarkerner).

Skær græskarkødet i stykker på 3 x 3 x 3 cm. Kom stykkerne i kogende, saltet vand. Lad dem koge op under låg.

Sluk for blusset, og lad dem stå i fem minutter.

Hæld vandet fra og direkte over i gryden med grønkål. Igen lad vandet komme i kog og sluk så for blusset.

Damp grønkålen mør under låg i de næste 10-15 minutter. Hæld vandet fra og lad kålen køle.

Skru op for varmen under græskarstykkerne og damp dem helt tørre. Kom dem op i et smurt, ildfast fad.

 

Gratin-dejen:

Smelt smørret, rør melet i og pisk til en sammenhængende masse.

Pisk mælken i lidt ad gangen - pas på, det ikke brænder på.

Kog mælkesaucen igennem nogle minutter og fjern den så fra varmen. Kom osten i sammen med salt og peber.

Knug væden fra grønkålen og snit den fint. Bland den i mælkesaucen sammen med de fire æggeblommer.

Pisk de fire æggehvider helt stiv og vend dem forsigtigt i gratin-dejen.

Fordel dejen over græskarstykkerne og drys hvedeklid, rasp eller noget groft mel over.

Bag ved 200 grader i 50 minutter.

 

Til rødbedesalaten:

Put de hele skyllede rødbeder i vand med lidt salt. Bring i kog og lad koge 15 minutter (kortere tid, hvis rødbederne er små).

Sluk for blusset og lad rødbederne stå under lå i yderligere 10 minutter. Hæld vandet fra og hæld koldt vand på.

Smut rødbederne, skær dem i stykker og vend dem i en dressing rystet sammen af sennep, æblecidereddike, rapsolie, salt og peber og evt. lidt vand.

Drys hakkede hasselnødder over salaten inden serveringen.

Bemærk, at grøntsagerne mørner færdige i det varme vand, efter der er slukket for blusset.

Der er brugt mejerivarer til retten. De er ikke klimavenlige. Til gengæld er der ikke brugt kød, og det er grøntsagerne, der fylder mest.

 

Tip! Gratin egner sig godt til at få brugt forskellige rester af grøntsager.

 

Af: Lisbet Foged

Ingredienser: 

1 hokkaido eller butternutgræskar (eller anden græskar)
300 gram grønkål eller mosede, kogte rodfrugter
30 gram smør
1 dl mel
3 1/2 dl skummetmælk
4 æg
salt og friskkværnet peber evt. den sidste ende ost i køleskabet, befriet for skorpe og revet (en god måde at få den brugt på)
rasp/ hvedeklid/ groft mel

Til salaten:
5 rødbeder
1 tsk sennep
1 spsk æblecidereddike
2 spsk koldpresset rapsolie
salt og peber
2 spsk hakkede hasselnødder

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.

Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/odenseff.dk/public_html/sites/all/modules/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0