Hjem / Content / Fællesspisning og varer fra Kragegården!

Fællesspisning og varer fra Kragegården!

Nu på onsdag er der 2 ekstra lexede årsager til at tage ekstra kontanter med i butikken: Du kan melde dig til fællesspisning, som foregår mandag d. 28. november i Kærnehuset.  Det koster 50 mønter, store børn er halv pris, små børn koster gratis, og det bliver super hyggeligt. Morten Grønnegård, som er tovholder, vil være i butikken til at informere og svare på spørgsmål. Mønterne betales kontant i butikken nu på onsdag. Hvis udgifterne til indkøb af varer er under 50 kroner, får du nogle af pengene tilbage efter aftensmaden d. 28.! Onsdag er eneste mulighed for tilmelding, og husk kontanter! Den anden ekseptionelt gode årsag til at besøge butikken på onsdag er, at du kan bestille varer fra Økomølleriet Kragegården! Vi har tidligere solgt produkter fra Kragegården med stor succes. Varerne fra Kragegården er alle økologiske, og melet males kort tid før levering. Modsat tidligere skal du denne gang bestille (og betale for) varerne forud, og modtager dem onsdagen efter. Så husk kontanter! Projektet kører november og december ud, frem til og med d. 21. december, hvorefter vi holder ferielukket. Den kære Jørn fra økonomigruppen er tovholder på projektet med Kragegården, så husk ham i jeres aftenbøn, piger og drenge. Her er listen over varer, du kan bestille, med priser og indhold. MEL (alle 1 kg) Hvedemel: 13 kr. Fuldkornsmel (hvede): 12 kr. Grahamsmel: 12 kr. Sigtemel: 13 kr. Rugmel: 12 kr Durummel: 22 kr. Svedjerugmel: 19 kr. Ølandshvedemel: 16 kr. Emmermel: 24 kr. Speltmel: 19 kr. Sigtet speltmel: 24 kr. Permespelt: 26 kr. (1 kg) Perlebyg: 26 kr. (1 kg) HELE KERNER (alle 1 kg) Hvede: 10 kr. Rug: 10 kr. Spelt: 17 kr. Byg: 17 kr. Havre: 17 kr. Emmer: 17 kr. Svedjerug: 17 kr. Ølandshvede: 17 kr. KNÆKKEDE KERNER (alle 1 kg) Hvede: 12 kr. Rug: 12 kr. Spelt: 17 kr. Byg: 17 kr. Havre: 17 kr. Emmer: 17 kr. Svedjerug: 17 kr. Ølandshvede : 17 kr. VALSEDE KERNER (alle 1 kg) Hvede: 12 kr. Rug: 12 kr. Havre: 17 kr. Byg : 17 kr. SPECIALPRODUKTER (Bemærk vægten) Havets brødmel (0,75 kg): 22 kr. Havets müsli (0,40 kg): 22 kr. Se mere på http://www.kragegaarden.dk/

Kommentarer

Hej. Jeg synes at have hørt at I har fællesspisning en gang om ugen, er det korrekt? I så fald er jeg interesseret i at høre mere om hvornår og hvordan der fungerer. Mvh Amanda

Hej Amanda! Det er desværre langt fra ugentligt, men vi har netop aftalt at have fællesspisning igen den 25. februar. Du kan læse mere på Den grønne grydes wikiside http://odenseff.wikispaces.com/Den+Grønne+Gryde. Mvh Lise Wind-Hansen

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.