Hjem / Content / Boller i karry med et twist- kød

Boller i karry med et twist- kød

Ingen bedømmelser endnu
Vejledning: 

Boller i karry – på den lidt mere moderne måde

Rør kødet med salt og peber. Tilsæt mel, æg. Mælk og revet eller finthakket løg. Rør farsen grundigt sammen og lad den hvile gerne 1 times tid. Bring bouillon i kog og så skru ned så det kun lige koger. Dyp teskeen i bouillonen og form bollerne og sæt dem ned i gryden. Lad dem simre i ca. 5 min. indtil de begynder at flyde op til overfladen. Læg dem i et fad efterhånden og gem bouillonen til sovsen. Sovs: Pil og skræl løg, æbler, persillerod og ingefær, skær i små tern og kom det i en gryde med smeltet smør og lad det simre 3 min. hvorefter karry og mel tilsættes, røres grundigt rundt og ”rister” lidt. Tilsæt passende mængde bouillon og lad sovsen koge 15-20 min til den tykner lidt og blend så med stavblender til det har en glat konsistens. Kog op igen og smag til med honning, citronsaft og salt og peber, lidt fløde kan evt. tilsættes. Som ekstra pift anbefaler jeg en klat (æble)chutney eller revet æble:)
Kilde: Meyers Madhus –Meyers mad til de mindste.

Afprøvet og justeret af Signe

 

 

Ingredienser: 

4 pers.
Boller: 500 g hakket kalv og flæsk
Salt og peber
1 dl hvedemel
2 æg
2 dl mælk
1 løg
2 l grøntsags el. hønseboullion

Sovs:

2 løg
2 æbler
1 stor persillerod el. pastinak
30 g smør
2 skiver ingefær (1/2 cm tykke)
4 spsk mel
Bouillon fra kogning af kødbollerne
1 spsk honning
Saft af ½ citron
Salt og peber
Boller

Kommentarer

Sjovt, jeg snakkede lige om boller i karry med min veninde den anden dag. Må prøve den her, nu hvor jeg både har pastinak og æbler i huset! (: Lise W

Lyder lækkert.. Er nybegynder. Og du har ikke skrevet hvor meget karry der skal i. Er det 3-4 tsk?

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ved at indsende denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik.