Hjem / Arrangement / Generalforsamling 2019

Generalforsamling 2019

Søndag, marts 24, 2019 - 13:00 til 17:00
Byens Højskole, Kongensgade 66-68, 1. sal, 5000 Odense

Kære medlem, medejer og medarbejder

Det er tiden for Odense Fødevarefællesskabs årlige generalforsamling. Det sker søndag den 24. marts i Byens Højskole (Kongensgade 66-68, 5000 Odense).

Vi starter kl. 13.00 med en hyggelig sammenskudsfrokost, hvorefter vi kl. 14.15 påbegynder generalforsamlingen med forventet afslutning senest kl. 17.00. 

På dagsordenen er bl.a. valg af nye medlemmer til bestyrelsen samt revisor og revisorsuppleant. Der er desuden allerede stillet forslag til vedtægtsændringer, - disse bliver sendt ud med den endelige dagsorden for generalforsamlingen senest den 17. marts. Den foreløbige dagsorden finder du længere nede på siden. 

Alle medlemmer af foreningen er velkomne til at stille op til bestyrelsen, og har du lyst, er det nu, du har muligheden. Bestyrelsesarbejdet består bl.a. i at sætte retningen for foreningen. Det sker oftest til medlemsmøderne og i samråd med alle andre medlemmer, der er engageret i foreningens forskellige grupper. Er du nysgerrig efter, hvad bestyrelsesarbejdet består af, så send en mail til Majken på odenseff@odenseff.dk med dine spørgsmål.

Har du selv forslag til eventuelle vedtægstændringer eller andre punkter, som du ønsker på dagsordenen den 24. marts. Så bedes du sende det til odenseff@odenseff.dk senest den 10. marts.

Tilbage er der kun at sige: Mød op med en ret under armen og vær med til en hyggelig frokost og debat søndag den 24. marts.

Vi ses! 

Mange hilsner 

Bestyrelsen

 

Foreløbig dagsorden (husk at sende eventuelle forslag senest den 10. marts):  

  1. Valg af stemmetællere
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af referent
  4. Forpersonen fremlægger bestyrelsens beretning
  5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse
  6. Kassereren fremlægger budget til godkendelse
  7. Behandling af indkomne forslag
    1. Forslag om vedtægtsændringer ang. medlemsaktivitet og betaling af medlemsgebyr (fremlægges med den endelige dagsorden senest den 17. marts). 
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    1. Der skal vælges 2 nye medlemmer til bestyrelsen
  9. Valg af 2 suppleanter
    1. Der skal vælges 1-2 nye suppleanter
  10. Valg af en revisor og en revisorsuppleant
  11. Eventuelt